Nyhed
10. sep. 2020
Nye krav om diversitet i Oscar-film
Der kommer i fremtiden til at gælde en række krav for film, der håber at kunne vinde en af de eftertragtede Oscar-statuetter for bedste film. Foto | AMPAS

Nye krav om diversitet i Oscar-film

Fra 2024 skal film, som gør sig forhåbninger om en Oscar-nominering for bedste film, opfylde regler for antal af kvinder og minoriteter.

Af Lasse Torp Hansen

Fire nye inklusionstiltag skal fremover sikre diversitet i Hollywood.

Det er i hvert fald håbet med de standarder, som Oscar-akademiet for nylig udsendte. Efter 2024 skal alle film i kategorien ”bedste film” opfylde kravet om diversitet.

Kvoterne – eller standarder, som Akademiet kalder dem – er blandt andet inspireret af lignende krav til visse nomineringer ved den britiske BAFTA-pris. De fokuserer på fire områder: skuespillerne, de kreative ledere bag kameraet, praktikpladser samt marketing og pr.

Fælles for punkterne er, at der stilles krav til, at der inkluderes underrepræsenterede mennesker i forskellige aspekter af en films produktion.

”Vi mener, at disse inklusionsstandarder vil blive en katalysator for længerevarende, vigtige forandringer i vores industri,” udtaler David Rubin og Dawn Hudson, der er henholdsvis præsident for Akademiet og administrerende direktør.

Flere kvinder og minoriteter
Reglerne er omfattende, og der er flere måder at opfylde hvert krav på. Men kort sagt kan de fire punkter stilles op således:

A: Minoriteter i hoved- eller biroller. Mindst 30 procent af castet skal være kvinder, minoriteter eller folk med handicap, eller filmens plot skal handle om en minoritetsgruppe.

B: Der skal være mindst to kvinder eller minoriteter i ledende kreative stillinger. Det kan være alt fra caster til stylist.

C: Der skal være et lønnet praktikprogram i de fleste af produktionens afdelinger, som er tiltænkt minoriteter eller kvinder.

D: PR, marketing og distributionsafdelingen af et filmselskab skal have flere kvinder eller minoriteter i ledende stillinger.

Mindst to af disse punkter skal opfyldes for, at en film kan komme i betragtning til at vinde en Oscar for bedste film.

Disse ændringer betyder dog ikke enden på krigsfilm og historiske eller lokale fortællinger, hvor man ikke typisk ser et stort antal minoriteter repræsenteret.

For eksempel ville der stadig være plads til Oscar-vinderen 1917, såfremt der er tilstrækkelig repræsentation af minoriteter, kvinder, LGBTQ+-personer mm. bag kameraet og i produktion- og marketingselskaberne bag filmen.

For nemt
Faktisk er det svært at finde film, som ikke ville kunne kvalificere sig på grund af de nye regler, skriver filmkritikeren Kyle Buchanan fra New York Times på Twitter.

”Næsten alle film ville stadig blive nomineret under de nye retningslinjer. De fleste film klarer Standard B nemt, eftersom jobs som kostumedesigner og hår/makeup-artister samt casting ofte er besat af kvinder. Standard D er heller ikke så svær, da distributørerne ofte har mange kvinder og LGBT-personer.”

Kravene påvirker ikke Oscar-nomineringer i 2021, 2022 og 2023, men fra 2022 skal filmselskaberne begyndte at medsende en liste over de kønsrelevante oplysninger, når de ønsker at komme i betragtning til en nominering.

Når de nye regler træder i kraft i 2024, er de indtil videre begrænset til kategorien bedste film.

Relevante artikler

Nyhed
02. sep. 2020
Dansk Oscar-jagt skudt i gang

Dansk Oscar-jagt skudt i gang

Nyhed
16. juni 2020
Oscar-​ud­de­lin­gen er udskudt

Oscar-​ud­de­lin­gen er udskudt

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere