Cannes 2021
09. juli 2021
Norske Trier begejstrer i Cannes
Julie (Renate Reinsve) og kæresten Aksel (Anders Danielsen Lie) elsker hinanden, men har svært ved at få deres forhold til at fungere. Foto | Oslo Pictures

Norske Trier begejstrer i Cannes

Joachim Triers tredje film i Oslo-trilogien går rent ind hos festivalens anmeldere, der placerer den øverst i Ekkos stjernebarometer.

Af Nicki Bruun

Det er med danske briller festivalens mest ventede film, der her til aften fik verdenspremiere i Cannes.

Og den halvdanske nordmand Joachim Trier skuffer ikke med sit underholdende kærlighedsdrama, som har den inciterende titel Verdens værste menneske.

Filmen er strøget direkte ind på toppen af Ekkos stjernebarometer, hvor syv kritikere fra hele verden bedømmer samtlige 24 film i hovedkonkurrencen.

Lige nu er Triers film ifølge kritikerne den foreløbigt bedste på festivalen med en gennemsnitlig score på 3,3 ud af 4.

Nanna Frank Rasmussen fra Politiken og vor egen chefredaktør Claus Christensen giver den begge de maksimale fire stjerner.

Verdens værste menneske er ganske vist blevet vist ret tidligt som nummer fem i årets udvidede hovedkonkurrence, men et gennemsnit omkring 3 plejer at placere en film i øverste halvdel.

Stort norsk år
Verdens værste menneske
har et markant dansk islæt. De er co-produceret af det danske selskab Snowglobe, har en dansk fotograf i Kasper Tuxen og klipperen Olivier Bugge Coutté samt en animationssekvens af ligeledes danske Sabine Ravn.

Værket er tredje film i en slags trilogi sammen med Joachim Triers to mesterværker Reprise og Oslo, 31. august.

Instruktøren har tidligere fortalt, at hvor de to foregående film handler om henholdsvis venskab og ensomhed, dykker han denne gang ned i et andet af livets største emner: kærlighed.

Filmen følger 30-årige Julie (Renate Reinsve), der kæmper med romantik, venskab, karriere og familie. På rollelisten er også Triers hofskuespiller Anders Danielsen Lie, der indtager hovedrollen Reprise og Oslo, 31. august.

Verdens værste menneske er skrevet af Joachim Trier i samarbejde med hans faste manuskriptforfatter Eskil Vogt. Han er selv aktuel på festivalen som instruktør med De uskyldige, der vises i konkurrencen Un Certain Regard.

Hvis Vogts film også viser sig at falde i anmeldernes – og senere måske juryens – nåde, kan det blive en særdeles god Cannes-festival for Norge!

Nicki Bruun

Ekkos udsendte journalist i Cannes dækker dagligt festivalen.

Laver primært interviews og opstøver store og små nyheder.

Cannes-festivalen blev holdt første gang i 1946 og regnes for verdens mest prestigefyldte festival.

Årets festival er nummer 74 og løber fra 6. til 17. juli.

Relevante artikler

Nyhed
20. aug. 2019
Joachim Trier afslutter Oslo-trilogi

Joachim Trier afslutter Oslo-trilogi

Interview
30. nov. 2017
Ordleg med Joachim Trier

Ordleg med Joachim Trier

Biografanmeldelse
29. nov. 2017
Thelma

Thelma

Biografanmeldelse
01. dec. 2015
Louder Than Bombs

Louder Than Bombs

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere