Nyhed
26. juni 2014
Rogen-film er en krigshandling
Plakaten til The Interview er holdt i kommunistisk propaganda-æstetik med Seth Rogen og James Franco centreret som milde ledere af det arbejdende folk. Foto | Columbia Pictures

Nordkorea: Rogen-film er en krigshandling

Seth Rogen-filmen The Interview er ved at udløse en diplomatisk krise og har fået Nordkorea til at true USA med krig.

Af Jesper Olsen

I 2006 indtog Mads Brügger, Simon Jul og Jacob Nossells det hermetisk lukkede land Nordkorea som en fiktiv teatertrup i dokumentaren Det røde kapel.

Det dristige forehavende blev til en morsom og bemærkelsesværdig film, der gjorde Brügger til persona non grata i det lille land med de store armbevægelser.

Nu har endnu en film vakt Nordkoreas vrede, og denne gang er det langt værre end sidst: Filmen er amerikansk!

Det er Seth Rogen og Evan Goldbergs kommende action-komedie The Interview, der har Rogen og James Franco på rollelisten, som er skyld i balladen.

Fordømt af Nordkorea
The Interview
handler om to kendisjournalister, der får audiens hos den nordkoreanske diktator Kim Jong-un. Men herefter bliver de kontaktet af CIA, der vil have dem til at likvidere ham under interviewet.

Det er bestemt ikke faldet i god nord hos Kim Jong-un og hans stab. Da de fik nys om filmen i sidste uge, blev Rogen og Franco officielt fordømt af det nordkoreanske regime.

”Der er en helt særlig ironi i denne film, fordi den viser desperationen hos den amerikanske regering og det amerikanske samfund,” sagde talsmanden Kim Myong-chol til Telegraph.

”En film om likvideringen af en udenlandsk statsleder afspejler, hvad USA selv har gjort i Afghanistan, Irak, Syrien og Ukraine. Og lad os ikke glemme, hvem der dræbte John F. Kennedy – amerikanere. Faktisk bør Barack Obama nok passe på, i tilfælde af at USA’s militær også vil dræbe ham.”

En krigshandling
Rogen har taget udtalelserne humoristisk og hæfter sig ved talsmandens bemærkning om, at Kim Jong-un formentlig alligevel vil se filmen.

”Kim Jong-un vil åbenbart se The Interview. Håber han kan lide den!” har komikerbamsen tweetet.

Den diplomatiske krise blev tilspidset i onsdags, da en talsmand for det nordkoreanske udenrigsministerium gennem det statsejede nyhedsbureau kaldte filmen for en ”krigshandling” fra Amerikas side.

”At lave og udgive en film med det formål at skade vores leder er en åbenlys terror- og krigshandling og vil absolut ikke blive tolereret,” hed det med vanlig bombastisk retorik. ”Hvis USA tillader og forsvarer visningen af denne film, så vil der blive svaret nådesløst igen.”

Trods stormvejret har Seth Rogen stadig humoren i behold.

”Normalt vil folk først slå mig ihjel for én af mine film, efter at de har betalt penge for at se den,” skriver han på Twitter.

Medmindre Nordkorea får overtalt Barack Obama til at blokere filmen, får The Interview efter planen dansk premiere den 16. oktober.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten