Nyhed
29. sep. 2021
Nordisk filmguld på Nordatlantens Brygge
Hlynur Pálmasons forrygende En hvid, hvid dag er en af de mange islandske perler, der bliver vist under Nordatlantiske Filmdage. Foto | Maria von Hausswolff

Nordisk filmguld på Nordatlantens Brygge

Festivalen Nordatlantiske Filmdage viser nogle af tidens bedste og mest aktuelle film og dokumentarer fra Island, Færøerne og Grønland.

Af Esben Skaalum

Så er der helt unikke filmoplevelser fra det høje nord!

Fra torsdag den 30. september og frem til 10. oktober afholdes Nordatlantiske Filmdage 2021. Film fra Island, Grønland og Færøerne bliver vist på Nordatlantens Brygge i København og med enkelte visninger i Øst for Paradis i Aarhus.

Den står på sneklædte billeder med åndedrættet hængende som tåge i luften, når de nordatlantiske film toner frem.

Klimaet er fællesnævner, men festivalen præsenterer et varieret program, der byder på otte spillefilm, seks dokumentarfilm og syv kortfilm.

Islandske perler
Årets hovedserie hedder ”Den islandske bølge”. Film fra Island har i det forgangne årti vundet mange hjerter og priser på filmfestivaler med underfundige historier om skæve eksistenser

Eksempelvis Dagur Káris Virgin Mountain, hvor overvægtige Fúsi finder modet til at forandre sit liv.

Filmen fra 2015 fik ved premieren fem stjerner af vores anmelder, og den er værd at se eller gense på festivalen, hvor Ekkos medredaktør Peter Schepelern introducerer.

Rúnar Rúnarssons ligeledes velanmeldte Echo åbner Nordatlantiske Filmdage i morgen aften. Instruktøren er selv til stede og fortæller efter visningen om arbejdet med filmen over et glas vin.

Undervejs på festivalen kan man også se dansk-uddannede Hlynur Pálmasons overraskende morsomme perle om sorg og smerte, En hvid, hvid dag, og Benedikt Erlingssons herlige Kvinde på krigsstien.

De kan alle anbefales på det varmeste!

Hæder til afdød komponist
Men det er ikke kun islændingene, der leverer øjenåbnere under Nordatlantiske Filmdage.

Sideløbende med festivalens hovedtema er der også et program med titlen ”Rigsfællesskabet på film”. Det består af en række dokumentarer, der skildrer landenes kamp for selvstændighed med alt, hvad det indebærer.

Her er både en film om det grønlandske rockband Sumé i filmen af samme navn og en tv-dokumentar om kongehusets relation til Færøerne. Desuden vises to film om frigørelsen fra Danmark: Færøerne.dk og Kampen for Grønland.

Visningerne følges op med debatter med skaberne bag filmene, der måske kan få de nysgerrige til at forstå danskernes nordiske fæller en kende bedre.

Nordatlantiske Filmdage rundes af med at hædre den islandske komponist Jóhann Jóhannsson. Han døde for tre år siden, men hans fotograf Sturla Brandth Grøvlen har færdiggjort Jóhannssons smukke dagdrøm Last and First Men.

Sturla Brandth Grøvlen introducerer filmen, som man virkelig ikke må snyde sig selv for at opleve!

Relevante artikler

Biografanmeldelse
02. dec. 2020
Echo

Echo

festivalanmeldelse
08. apr. 2020
Last and First Men

Last and First Men

Biografanmeldelse
27. nov. 2019
En hvid, hvid dag

En hvid, hvid dag

Biografanmeldelse
22. maj 2019
Kvinde på krigsstien

Kvinde på krigsstien

Biografanmeldelse
04. juli 2016
Virgin Mountain

Virgin Mountain

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere