Nyhed
04. jan. 2019
Nordisk Film kaster sig over Blixen og Bohr
Manuskriptforfatter Jakob Weis, forfatter Tom Buk-Swienty og producer Mikael Rieks hos Nordisk Film, der skal producere de kommende film om berømte danskere. Foto | Kristian Septimius Krogh

Nordisk Film kaster sig over Blixen og Bohr

Danmarks største filmselskab er med forlæg af forfatteren Tom Buk-Swienty på vej med film om to af historiens store danskere, Karen Blixen og Niels Bohr.

Af Nicki Bruun

Karen Blixen og Niels Bohr er to af Danmarks-historiens store skikkelser, som tidligere er blevet skildret på film i større og mindre grad.

Den mest kendte er nok Sydney Pollacks Mit Afrika fra 1985, hvor Meryl Streep spiller den danske forfatter over for Robert Redford.

Men nu vil landets største filmselskab, Nordisk Film, producere en international storfilm samt en mini-serie med titlen The Lioness om Karen Blixen. Det skriver Nordisk Film i en pressemeddelelse.

Projekterne vil basere sig på forfatteren Tom Buk-Swientys kommende bog Løvinden, der handler om Blixens liv som en ung og privilegeret kvinde, der kaster sig over kaffeproduktion i Kenya fra 1914 til 1931.

Samarbejdet mellem Tom Buk-Swienty og Nordisk Film er sat i stand af filmselskabets producer Mikael Rieks, der senest har stået bag Paprika Steens biografsucces Den tid på året.

”Det er kulminationen på en årelang søgen efter det rigtige samarbejde om at filmatisere to af de største danskeres liv,” udtaler Mikael Rieks.

Verdens første atombombe
Filmen om Karen Blixen forventes at gå i produktion i 2020 eller 2021 og få premiere i 2021 eller 2022. Bogen udkommer til august i år.

Manuskriptet til The Lioness skal skrives af Jakob Weis, der har stået bag rost teaterdramatik og forfattet de morsomme ord i Den tid på året. Han skal højst sandsynligt gå mere dramatisk til værks i sit kommende arbejde, fortæller hans producer.

”Vi beskriver den periode, hvor Karen Blixen træder i karakter som forretningskvinde og eventyrer, og det er et dybt fascinerende portræt af en meget moderne kvinde, hvis liv taler til de problemstillinger, der præger verden i dag,” siger Mikael Rieks.

Produceren har også sikret Nordisk Film rettighederne til Tom Buk-Swientys kommende bog om den danske videnskabsmand Niels Bohr, der er kendt som en af kvantemekanikkens fædre.

Bogen går under titlen The Great Dane og vil skildre jødiske Bohrs flugt fra Danmark under Anden Verdenskrig. Turen gik til Sverige og siden England, for til sidst at ende i USA, hvor han var med til at udvikle verdens første atombombe.

Biografien er planlagt til udgivelse i 2022, men filmen forventes at få premiere i 2023.

Relevante artikler

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere