Nyhed
28. aug. 2019
Nørdernes frirum får ny legeplads
Jakob Stegelmann har i 30 år med viden og entusiasme lært børn og unge om film, spil og tegneserier i Troldspejlet, som nu skifter navn, kanal og målgruppe. Foto | DR

Nørdernes frirum får ny legeplads

Troldspejlet bliver fremover vist på DR2, hvor vært Jakob Stegelmann vil fortælle om film, computerspil og tegneserier til et mere voksent publikum.

Af Claus Nygaard Petersen

DR’s tredjelængst kørende programserie – kun overgået af TV Avisen og Søren Ryges programmer – har fået vokseværk.

Siden debuten den 3. februar 1989 har Jakob Stegelmann i Troldspejlet været den bedste ven for alle børn og nysgerrige sjæle med en forkærlighed for de lidt mere nørdede ting.

Nu sker der nye ting på Troldspejlet.

I en video på programmets Facebook bliver det annonceret, at det fremover kommer til at hedde Troldspejlet og co. Samtidig bliver programmet rykket fra børnekanalen DR Ultra til voksne DR2.

”Bliver det så også for voksne? Ja, det gør det,” lyder det i videoen fra Jakob Stegelmann, der også har den faste klumme Stegelmanns spejl i Ekkos trykte magasin.

”For forskningen viser jo, at mange af dem, der så Troldspejlet som børn, stadig elsker Star Wars og fantasy og gaming og superhelte, selv om de teknisk set er blevet voksne. Og det åbner jo så også spændende muligheder for at fortælle om film og spil, som vi ellers skulle skåne seerne for.”

Med løfter om gæster og publikum i studiet tegner alt til, at den nye version bliver den hidtil største i programmets 30-årige historie. Dog er ændringerne af Troldspejlet og co. lige gået i gang, så der går lidt tid, før vi får det at se.

Ekko #82

Jakob Stegelmann har en fast klumme i Ekko.

Her skriver han om Disneys dovenskab, spoiler-hysteri og stumfilmens skatkammer.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt. Hvis du tegner årsabonnement, får du en gratis biografbillet.

Relevante artikler

Nyhed
28. aug. 2018
Jakob Stegelmann modtager ærespris

Jakob Stegelmann modtager ærespris

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere