Nyhed
07. dec. 2018
Nyt Ekko med Anders Matthesen
Anders Matthesen og den ternede ninja fra animationsfilmen af samme navn indtager forsiden af det nye Ekko #80, hvor komikeren diskuterer grænserne for grovkornet børneunderholdning. Foto | Søren Solkær

Nyt Ekko med Anders Matthesen

Med sværd og ternet ninja indtager Anders Matthesen det nye Ekko, hvor vi finder ind til hans egen grænse. Mød også Lady Gaga, Viggo Mortensen, Alfonso Cuarón, Hella Joof, Lars von Trier og mange flere.

Af Nicki Bruun

Anders Matthesen pryder forsiden af Ekko #80 med et samuraisværd i hånden og en dukke ved sin side, og inde i bladet finder læserne en original billedserie skabt af vores fotograf Søren Solkær. 

Komikeren blev både berømt og berygtet i filmbranchen, da hans animationsfilm Terkel i knibe med grovkornet humor satte en censur-diskussion i gang. 

Hans nye animationsfilm – Ternet Ninja, der får familievenlig premiere den 25. december – skal nok også vække debat. For kan man tillade sig at sige ”Av for satan i nonnefissen” foran et børnepublikum? 

”Jeg har faktisk lavet en meget, meget moralsk film,” siger Matthesen i interviewet, hvor han dog afslører, at han indimellem censurerer sig selv, når han indvier sine børn i sit grænseoverskridende univers. 

Fordømt eller frelst?
Peter Schepelern snakker med Lars von Trier om karrierens op- og nedture og om kritikken af volden imod kvinder i hans film. 

”Jeg synes, jeg har gjort mit for kvindesagen,” siger Lars von Trier, som også kommenterer #MeToo-bølgen. 

The House That Jack Built deler vandene, og i stedet for en enkelt anmeldelse har vi bedt to fremtrædende kvindelige debattører om at vurdere filmen, nemlig kunstkritikeren Lilian Munk Rösing og sognepræsten Sørine Gotfredsen. 

Og de er mildt sagt ikke enige om, Trier er fordømt eller frelst. 

Viggo og Gaga
I det nye nummer kan du også møde Viggo Mortensen, som fortæller om kunsten at være morsom i Oscar-bejleren Green Book

Lady Gaga giver tårerne frit løb under vores interview om filmgennembruddet A Star Is Born, og Alfonso Cuarón forklarer, hvordan hans private barndomsminder fra opvæksten i Mexico skaber en forbindelse til alle menneskers erindringer. 

Hella Joof afslører, at hun gerne vil møde Harvey Weinstein, mens Birthe Neumann deler et #MeToo-agtigt filmminde fra sin første film, hvor der blev serveret vermouth, så hun kunne komme igennem en nøgenscene. 

Dramaet om DR Drama
I temaet ”Serietid” beretter vi historien om, hvordan DR Drama blev hele Danmarks drama, og i dag åbner dramachef Christian Rank overraskende op for et samarbejde med streamingtjenesterne.

Temaet byder også på den forunderlige fortælling om, hvordan Maniac startede som et norsk skoleprojekt og endte som et stjernespækket Netflix-drama. 

Og så får rekordmange film de maksimale og sjældne seks stjerner i Danmarks største anmeldelsessektion.

Se, hvilke film du ikke må gå glip af i det nye nummer af Filmmagasinet Ekko, der kan bestilles eller købes i udvalgte kiosker.

Ekko #80

Anders Matthsen pryder forsiden af det nye nummer.

I et ti siders interview afslører Matthesen, hvor hans egne grænser for komik går.

Kan købes i kiosker eller bestilles her.

Trailer: Ternet Ninja

Relevante artikler

Nyhed
06. dec. 2018
Fantastiske film i vente

Nyt Ekko: Fantastiske film i vente

Biografanmeldelse
27. nov. 2018
The House That Jack Built

The House That Jack Built

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten