Nyhed
11. okt. 2019
Refn laver serie om hævngerrig politimand
Nicolas Winding Refn brugte godt med tid på at optage Too Old to Die Young, og nu har instruktøren kastet sig over et nyt serieprojekt i samme boldgade. Foto | Amazon Studios

Refn laver serie om hævngerrig politimand

”Det bliver en ren, actionfyldt horror-odyssé,” siger Nicolas Winding Refn, der er på vej med en serieudgave af kulttrilogien Maniac Cop for HBO.

Af Nicki Bruun

Selv om afsnit fire og fem blev vist i Cannes, er det synd at sige, at Nicolas Winding Refns Amazon-serie Too Old to Die Young er blevet det store tilløbsstykke.

Med en spilletid på tretten timer i de ti afsnit fulde af skiftevis drævende langsommelighed og bestialsk action er den dog helt sin egen.

Og nu forsætter instruktøren stilen og laver endnu en tv-serie, der foregår i Los Angeles’ kriminelle underverden, skriver branchebladet Variety.

Refn arbejder på en serieudgave af de tre kultfilm Maniac Cop for ingen ringere end HBO og det franske selskab Canal Plus. Men han producerer serien i sit eget selskab byNWR, som også er navnet på hans side dedikeret kultfilm.

Vildeste ambitioner
Maniac Cop
er en trilogi, som kom fra 1988 til 1993. Den handler om en politimand, der vender tilbage fra de døde for at tage hævn over sine fjender.

”At lave Maniac Cop som serie giver os muligheden for at indfri vores vildeste ambitioner og nå et kæmpe publikum gennem HBO og Canal Plus,” udtaler Nicolas Winding Refn i en pressemeddelelse.

”Serien bliver en ren, actionfyldt horror-odyssé. Med tanke på verden tilstand lige nu, er Maniac Cop også en kommentar til civilisationens forfald.”

Succes og konkurs
Nicolas Winding Refn har siden gennembruddet med Pusher i 1996 haft flere op- og nedture end de fleste instruktører.

Han gik konkurs efter Fear X (2003), men lavede i 2008 en af karrierens bedste film med Bronson og blev for alvor lukket ind i det gode selskab med Drive i 2011.

Men opfølgerne Only God Forgives og The Neon Demon floppede ved billetlugerne, og derefter har Refn bevæget sig mere og mere over i serieland.

Instruktøren har længe også haft en krimiserie med titlen Les Italiens i forproduktion, men hvad der sker med den, vides ikke. Der forlyder heller intet om, hvornår Maniac Cop kommer på skærmen.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
20. maj 2016
The Neon Demon

The Neon Demon

Biografanmeldelse
29. maj 2013
Only God Forgives

Only God Forgives

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten