Nyhed
17. mar. 2020
Netflix-serien Equinox stopper optagelserne
DR-podcasten Equinox 1985 er på vej som en tv-serie på streamingtjenesten Netflix, men nu er produktionen blevet stoppet efter nogle måneders optagelser. Foto | DR

Netflix-serien Equinox stopper optagelserne

Efter kritik fra filmarbejdere har Netflix og selskabet Apple Tree Productions besluttet at stoppe optagelserne. Ekko erfarer, at filmarbejderne får løn i hele kontraktperioden.

Af Claus Christensen

Netflix har stoppet optagelserne på deres produktioner i USA som følge af coronavirus, men i Danmark er den overnaturlige thriller-serie Equinox med Danica Curcic i hovedrollen kørt videre.

Det vakte bekymring hos danske filmfolk, ikke mindst efter en skuespiller i sidste uge blev sendt hjem med forkølelse.

”Vi befinder os med et stort filmhold inde på små locations, og vi spiser frokost sammen side om side i en filmbus. Det er helt uansvarligt,” sagde en anonym kilde fra produktionen til Filmmagasinet Ekko i søndags.

I dag er det imidlertid besluttet, at produktionen bliver sat på pause på ubestemt tid. Det bekræfter Lars Hermann, der er direktør i Apple Tree Productions, som laver Equinox for Netflix.

”Det er rigtigt,” siger Lars Hermann i telefonen og lægger røret på, da vi spørger ind til aftalen. Efterfølgende sender han dog en email:

”Holdets og skuespillernes ve og vel er det vigtigste for os. Derfor har vi taget beslutningen om ikke at fortsætte optagelserne de sidste to uger af produktionen. Vi holder nøje øje med situationen og håber, at vi kan starte op igen og færdiggøre produktionen, så snart det er muligt.”

Producentforeningen og Dansk Journalistforbund har netop indgået en aftale om, at medarbejdere kan hjemsendes i fem dage uden løn. Det bliver dog ikke tilfældet med Equinox, oplyser flere uafhængige kilder fra produktionen. Apple Tree Productions giver filmfolkene fuld løn i hele kontraktperioden.

”Vi bakker fuldt op om Apple Trees beslutning om at stoppe produktionen,” udtaler Netlix’ danske pr-person Christina Haugaard.

Relevante artikler

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere