Nyhed
12. nov. 2015
Netflix køber true crime-serie
Sidste år blev Serial verdens mest hørte podcast og serien The Jinx foruroligede mange i år. Med den kommende Making a Murderer (billede) om den dømte Steven Avery vil Netflix nu også markere sig i true crime-genren. Foto | Netflix

Netflix køber true crime-serie

Streamingtjenesten Netflix har sikret sig rettighederne til dokumentarserien Making a Murderer, der får premiere til december.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

HBO-serien The Jinx og podcasten Serial gjorde true crime-genren populær som aldrig før.

Nu vil Netflix også have del i succesen med dokumentarer, der skildrer virkelige forbrydelser. Streamingtjenesten har netop annonceret, at de har sikret sig dokumentarserien Making a Murderer, der får premiere 18. december.

Det skriver blandt andet The Hollywood Reporter.

Making a Murderer handler om Steven Avery, der bliver dømt og senere frifundet for en forbrydelse. Serien er inspireret af en avisartikel fra 2005 og er instrueret af Laura Ricciardi og Moira Demos, der har fulgt sagen lige siden.

Sagen udløste større juridiske efterdønninger, og pludselig sigtes Avery for en ny forbrydelse. En utrolig historie, med andre ord.

Svær at tro på
”Hvis ikke vi havde været vidne til begivenhederne selv, ville vi nok have haft svært ved at tro på dem. Vores mål har hele tiden været at dele den oplevelse med seerne,” fortæller de to instruktører ifølge The Hollywood Reporter og fortsætter:

”Samarbejdet med Netflix har gjort det muligt for os at fortælle historien på en måde, som ellers ikke havde været mulig.”

Netflix’ dokumentar-chef Lisa Nishimura fremhæver de mange twists og overraskelser i historien.

”Det føles næsten, som om den skulle være fiktion. Ricciardi og Demos har navigeret i et meget indviklet terræn og dygtigt strikket en fantastisk serie sammen, som efterlader én med en følelse af, at man er midt i begivenhederne.”

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
04. nov. 2015
Master of None

Master of None

Tv-anmeldelse
14. okt. 2015
Beasts of No Nation

Beasts of No Nation

Nyhed
13. okt. 2015
Nej tak til Netflix

Tarantino: Nej tak til Netflix

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Tim Burtons film
Top 10
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film