Nyhed
05. feb. 2024
Når døden kommer i kalenderen

Mia Engberg er 53 år, men en kræftdiagnose sender hendes tanker på himmelflugt og tilbage til ungdommen i 90’erne, hvor hun boede i Paris og forelskede sig i franske Vincent.

Foto | Story

Når døden kommer i kalenderen

”Mia Engberg formår at plante sin egen følelse af magtesløshed i modtageren, så man forstår, at man ikke er alene,” siger sekretariatsleder i Brystkræftforeningen om Hypermoon, der kan ses hos Ekko frem til 1. april.

Af Claus Christensen

Mia Engberg har skabt en enestående film om sit kræftforløb.

Hun var ellers klar til at gå i gang med optagelserne til en anden film, men alle planer ændrede sig, da der blev opdaget en knude i hendes bryst.

I esssayfilmen Hypermoon følger vi den svenske instruktør fra diagnosen over operationen til kemobehandlingen og tiden efter.

Det handler ikke så meget om det fysiske, men derimod om den mentale tilstand, man bliver bragt i, når man får en potentiel dødsdom.

Med sit poetiske kamera og sin nøgterne fortællerstemme drager Mia Engberg os ind i et følelsesmæssigt univers. Vi kommer vidt omkring – fra en ungdomsforelskelse i Paris til den første kvindelige astronaut – men frem for alt oplever vi indefra, hvad det vil sige at få en kræftdiagnose.

Frem til 1. april kan den mesterlige film ses her på Ekkos hjemmeside med en kode fra #95.

Og nu bliver den også anbefalet af Brystkræftforeningen, som siden 1999 har arbejdet for at sætte brystkræft på dagsordenen i sundhedsvæsenet.

At miste jordforbindelsen
Vi har tidligere skrevet, at Alle berørt af kræft bør se denne film. Det er Randi Krogsgaard, sekretariatsleder i Brystkræftforeningen med 2500 medlemmer, enig i.

Hypermoon er ikke en lyserød film. Den viser, hvor svært det er at overskue livet, når døden kommer i kalenderen,” siger hun til Ekko.

”Den følelse af magtesløshed og tab af kontrol, man kan opleve, når man får en kræftdiagnose, er vanvittigt svær at kommunikere til andre.”

Men det er netop, hvad Hypermoon formår at gøre.

”Mia Engberg bruger sine øjne og sit kamera til visuelt at kommunikere, hvor svært det er pludselig at miste jordforbindelsen. Og hun formår at plante sin egen følelse af magtesløshed i modtageren af budskabet, hvilket kun er positivt, for man forstår, at man ikke er alene,” siger Randi Krogsgaard.

Brystkræftforeningen opfordrer sine medlemmer til at se filmen, og Ekko har doneret en stak magasiner til foreningens årsmøde den 9. marts.

I Ekko #95 har Merete Hellerøe skrevet et essay om Hypermoon, og i artiklen finder man en kode, som giver adgang til filmen frem til 1. april.

Bestil nummeret med koden og se filmen på dette link.

Hypermoon er tredje film i Engbergs såkaldte Belleville-trilogi. Alle tre film kan ses med koden, men Hypermoon er en selvstændig film, der sagtens kan ses uafhængigt af de andre.

Hypermoon i Ekko #95

Hypermoon er tredje film i Mia Engbergs Belleville-trilogi, der kredser om en ungdomsforelskelse i Paris. 

Alle tre film kan ses her på siden med en kode fra Ekko #95

Hypermoon handler om, hvor svært det er at overskue livet, når døden kommer i kalenderen. 

I #95 kan man også læse Merete Hellerøes essay om trilogien.

Trailer: Hypermoon

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten