Morten Arnfred bragte Trier til tinderne

Zentropa var en vårhare – nysgerrig, vild og liderlig! Lars von Trier var regnet som en habil billedskaber, men blev ringeagtet for sin formåen med skuespillere og dermed essensen af at instruere.

Lars har altid været en mand uden dum stolthed. Så ved planlægningen i 1990’erne af Riget – tv-serien om spøgelser på Rigshospitalet – søgte vi efter en nestor, der kunne give projektet en tyngde i spillet og dermed give Lars friheden til selv at udvikle sine formidable evner som personinstruktør.

Valget faldt på en klippe af troværdighed: Morten Arnfred. Netop han skulle være Lars’ højre hånd og danne bro mellem traditionel instruktion og så Triers dekonstruerede facon at guide skuespillerne på.

Morten var en mand, der uden at kny kunne se sig selv i at være vandbærer for en ung, irriterende stjerne. Og han havde det personlige overskud til at give Lars plads og rum til at raffinere sin mærkværdige skuespillertilgang.

Stille og vedholdende
Resultatet taler for sig selv.

Aldrig havde man set folkekære, danske skuespillere folde sig ud med så megen overbevisning som i Riget. En ny standard var sat, og herefter forstummede al snak om altid at hyre svenske skuespillere, hvis det skulle kunne noget.

Morten og Lars’ succesfulde samarbejde fortsatte på den legendariske Breaking the Waves (1996). Her foldede duoen sig ud i sublime højder i Bess’ deroute ud i en suicidal helgenindes tur ned i mørket.

Lars er nok ikke meget for at indrømme det, men det faktum, at Morten Arnfred fulgte ham tæt på de epokegørende filmprojekter, bragte ham til tinderne. Ofte husker vi kun den drivende kraft, men i Mortens tilfælde er der særlig grund til at mindes én af dem, der stille og vedholdende bringer andres talenter frem.

Ærte været hans minde.