Livets sværeste flytning

Stædig. Stolt. Selvstændig. 

De tre ord bruger instruktøren Laurits Helligsøe om sin 93-årige morfar, der bor alene på en gård i den østjyske by Sabro.

Værdierne strider imod alderdommens åbenlyse konsekvenser. Morfaren kan ikke længere overskue hverken logistikken eller det lavpraktiske ved at bo på en gård for sig selv.

Men det sidste, han vil, er at komme på plejehjem.

”Når man er så stædig, at man ikke vil på plejehjem, har det konsekvenser for de pårørende. Det har det bestemt haft for min familie,” fortæller den tyveårige instruktør.

Hans Morfar flytter hjemmefra? er blevet nomineret til Ekko Shortlist Awards 2020, hvor man frem til tirsdag den 17. november kan stemme på den og være med til at vælge vinderen i kategorien ”bedste dokumentar”.

En festlig fyr
Vagn Anton Eriksen, som morfaren hedder, går dog med til at besøge plejehjemmet i et par uger for at blive aflastet fra sin uoverskuelige hverdag.

Vi ser morfaren i både kærlige og sårbare øjeblikke.

Da plejehjemmet holder danseaften, bliver han på sin stol og siger, at han ikke kan holde balancen. Men det lykkedes alligevel plejehjemmets beboere at få ham op og give en svingom.

”Det var virkelig fedt at se ham danse. For han har været en festfyr i hele sit liv. Han livede virkelig op inde på det plejehjem. Det var lidt uhyggeligt for ham i starten, men han er jo et meget socialt og snakkesaligt menneske,” siger Laurits Helligsøe.

Føler sig forrådt
Alligevel holder morfaren stadig fast i, at han ikke vil flytte på plejehjem.

Logistikken og papirarbejdet bliver nu håndteret af Laurits Helligsøes onkel, der sammen med resten af familien har haft svært ved at forstå, hvorfor morfaren ikke ville flytte hjemmefra.

”Filmen giver et indblik i min morfars verden og lader min familie komme tættere på, hvorfor flytningen er så svær. Den har bidraget til, at min familie har forsonet sig med, at morfar gerne vil ende sine dage på gården,” forklarer Laurits Helligsøe.

Selv om han påbegyndte filmen som et personligt projekt til ham selv og sin familie, fik den hurtigt et større liv.

”Jeg har vist filmen på nogle plejehjem. Det har været meget interessant at høre de ældres historier. Mange har en lignende oplevelse, som giver dem en følelse af at blive forrådt af sin familie.”

Godnat til sine elskede
Laurits Helligsøes morfar har aldrig villet tale om følelser. Kærlighed er i hans jyske sind ikke noget, man tænker på eller snakker om.

Men en sen aftentime fanger instruktøren morfaren sige godnat til sine mange afdøde familiemedlemmer på et gammelt familieportræt.

”Jeg var udenfor og lave natoptagelser, og lige pludselig hører jeg en hviskende lyd. Så skynder jeg mig hen med kameraet og filmer ind gennem vinduet. Det er en side af morfar, som han normalt aldrig udtrykker.”