Nyhed
19. sep. 2017
Moodysson bag HBO Nordic-serie
48-årige Lukas Moodysson skal instruere sin første tv-serie om en børnepsykolog, der forsøger at være verdens flinkeste menneske. Her ses instruktøren sammen med en seriens karakterer Ludde, der bliver spillet af to hunde. Foto | Coco Moodysson

Moodysson bag HBO Nordic-serie

HBO Nordic kaster sig ud i at producere sin første originalserie, og det bliver med ingen ringere end den svenske mesterinstruktør Lukas Moodysson.

Af Claus Christensen

En blanding af komedie og Dostojevskij.

Sådan beskriver svenske Lukas Moodysson sin første tv-serie, der samtidig bliver HBO Nordics første originalserie.

Mere konkret handler serien om en 28-årig børnepsykolog, der hedder Gösta, som også er titlen på serien.

Gösta flytter fra Stockholm til en flække i Småland og lejer en hytte i skoven. Han vil gerne være verdens flinkeste menneske, men det er ikke altid, at det lykkes særligt godt.

”Jeg er utroligt glad for, at jeg nu skal lave min egen tv-serie,” siger 48-årige Lukas Moodysson i en pressemeddelelse fra HBO Nordic. Han tilføjer, at serien skal være ”så sjov som muligt og så alvorlig som muligt”.

Indsigtsfuld og bittersød
Moodysson regnes for en af Nordens førende instruktører. Han fik et brag af et gennembrud i 1998 med ungdomsfilmen Fucking Åmål. Han fulgte op med den lige så fremragende Tilsammans (2000), der handler om livet i et kollektiv på godt og ondt.

Næste film var den barske Lilja 4-ever (2002), som skildrer en pige fra det tidligere Sovjetunionen, der flytter til Sverige og ender som tvangsprostitueret.

Efter nogle mindre, eksperimenterende film vendte Moodysson tilbage i 2009 med det internationale familiedrama Mammut. Fire år senere fik han store roser for punkungdomsfilmen Vi er de bedste!

”Gösta er en indsigtsfuld, sjov, mangefacetteret og bittersød fortælling, som siger meget om den tid, vi lever i, fortalt på en særlig måde, som kun Lukas kan,” udtaler danske Hanne Palmquist fra HBO Nordic.

Serien kommer til at bestå af otte afsnit af 45 minutter. Den vil blive indspillet on location i Småland i 2018 og forventes at få premiere i 2019.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten