Mød Rumæniens Buster Keaton

Her har man i små ti år gået og troet, at der blandt rumænske instruktører var konsensus om, at de tilsammen er det nye sort i filmverdenen.

Instruktører som Cristian Mungiu, Cristi Piui, Radu Muntean og Corneliu Porumboiu bliver hyldet på alverdens festivaler, hvor de hiver den ene pris efter den anden hjem.

Men tidligere på festivalen i Cannes slog Radu Muntean fast, at man ikke kan se rumænernes film som del af en bølge, fordi de skvulper i alle mulige retninger med deres ellers ganske genkendelige hverdagsrealisme og langsomme fortælletempo.

Livet er morsomt og smådumt
Nu er det så blevet Porumboius tur til at troppe op i Cannes og tørre bølgen ud. Han er på festivalen med sin nye Comoara (Skatten), der efter dette interview blev belønnet med en talentpris.

Filmen er en realistisk eventyrfortælling om to naboer, der graver efter en skat i en baghave. Det er urkomisk, når de møjsommeligt skanner haven med en dyr metaldetektor, der konstant bipper. Men til sidst kommer de på sporet af noget og begynder et gravearbejde, der også bliver en udgravning af landets dystre fortid.

Et registrerende kamera følger skattejagten, og Porumboius film ligner til forveksling en rumænsk bølgefilm tilsat lidt sorthumoristisk skumsprøjt?

”Den bølge vil jeg ikke surfe med på,” svarer Corneliu Porumboiu og slår en betydelig latter op.

– Du anerkender altså ikke, at der har været en nybølge i rumænsk film det seneste tiår?

”Nej.”

– Men det er da almindeligt at tale om rumænske instruktørers måde at fortælle på!

”Rumænsk film er proppet med diversitet, men vi har til gengæld altid manglet penge. Derfor er der nogle smarte branding-eksperter, der har narret filmverdenen til at tale om en bølge. Det klager jeg ikke over, for det betyder, at jeg kan lave film, men der har aldrig eksisteret en rumænsk filmbølge.”

– Hvordan adskiller du dig så fra de andre rumænske instruktører?

”Nok mest med humor. Min måde er ofte at se på tingene med en Buster Keaton-agtig tilgang. Det må gerne være deadpan-humor, for sådan er livet også: morsomt og smådumt.”

Fortæller om verdens beskaffenhed
– Din nye film handler ligesom 12:08 Øst for Bukarest om mænd og deres identitet i et land, som endnu ikke har fundet sine egne ben efter årtiers diktatur. Men den er mere positiv. Hvorfor?

”For at være helt ærlig så havde jeg brug for at beskæftige mig med noget positivt. Egentlig skulle denne film være en dokumentarfilm. Det er faktisk min gode ven, der spiller med i filmen, og det var mig, han engang ville have med på skattejagt. Jeg hoppede ud i eventyret og håbede på at finde guld.”

– Hvad fandt I så?

”Intet. Men da vi havde gravet hele haven op, fik jeg den idé, at dette var den perfekte spillefilm, hvis man altså fandt skatten. Så jeg måtte forbedre virkeligheden og give filmen en happy end.”

– Titlen Comoara lægger jo også op til, at man finder noget!

”Ja, men den skal forstås mere symbolsk. Vi graver her efter guld – solen i jordens indre – og i løbet af filmen opdager vi, at lyset betyder enormt meget.”

– Det lyder mere som rumænsk filmkunst end Buster Keaton?

”Ja, og det er det også, for jeg er jo ikke fuldtonet humorist. Den lighed, der er imellem os rumænske filmfolk, er, at vi vil fortælle historier om verdens beskaffenhed. Historier, der kan engagere.”

Så en masse westerns
– Kan man sige, at du har lavet en rumænsk western med guldgravere og samfundsskildringer?

”Det er jeg glad for, at du siger. Det er netop western-looket, jeg er gået efter med filmen. Mit hold og jeg har set westernfilm i en uendelighed op til optagelsen af Comoara. Stemningen herfra ville vi gerne have med.”

– Ledte du selv en hel have igennem for at få penge til din næste film, eller har du nemt ved at få dine værker finansieret?

”Det ville bestemt have hjulpet at finde en skat, men jeg er heldig at få finansieret mine film dels i Rumænien og dels i Frankrig. Andre lande er nu også kommet ind over de seneste år. Ved du hvad? Det skyldes nok den rumænske nybølges branding!”