Cannes 2015
25. maj 2015
Mød Rumæniens Buster Keaton
Costi og Adrian har brugt alle deres sparepenge på at hyre en professionel mand med en metaldetektor, som de håber kan finde en nedgravet skat i Comoara. Foto | Adi Marineci

Mød Rumæniens Buster Keaton

Corneliu Porumboiu er den morsomste af de rumænske nybølge-instruktører. Men bølgen er et pr-trick, mener instruktøren, der i Cannes har fået en pris for sin ustyrligt sjove hverdags-western Comoara.

Af Casper Hindse

Her har man i små ti år gået og troet, at der blandt rumænske instruktører var konsensus om, at de tilsammen er det nye sort i filmverdenen.

Instruktører som Cristian Mungiu, Cristi Piui, Radu Muntean og Corneliu Porumboiu bliver hyldet på alverdens festivaler, hvor de hiver den ene pris efter den anden hjem.

Men tidligere på festivalen i Cannes slog Radu Muntean fast, at man ikke kan se rumænernes film som del af en bølge, fordi de skvulper i alle mulige retninger med deres ellers ganske genkendelige hverdagsrealisme og langsomme fortælletempo.

Livet er morsomt og smådumt
Nu er det så blevet Porumboius tur til at troppe op i Cannes og tørre bølgen ud. Han er på festivalen med sin nye Comoara (Skatten), der efter dette interview blev belønnet med en talentpris.

Filmen er en realistisk eventyrfortælling om to naboer, der graver efter en skat i en baghave. Det er urkomisk, når de møjsommeligt skanner haven med en dyr metaldetektor, der konstant bipper. Men til sidst kommer de på sporet af noget og begynder et gravearbejde, der også bliver en udgravning af landets dystre fortid.

Et registrerende kamera følger skattejagten, og Porumboius film ligner til forveksling en rumænsk bølgefilm tilsat lidt sorthumoristisk skumsprøjt?

”Den bølge vil jeg ikke surfe med på,” svarer Corneliu Porumboiu og slår en betydelig latter op.

Du anerkender altså ikke, at der har været en nybølge i rumænsk film det seneste tiår?

”Nej.”

Men det er da almindeligt at tale om rumænske instruktørers måde at fortælle på!

”Rumænsk film er proppet med diversitet, men vi har til gengæld altid manglet penge. Derfor er der nogle smarte branding-eksperter, der har narret filmverdenen til at tale om en bølge. Det klager jeg ikke over, for det betyder, at jeg kan lave film, men der har aldrig eksisteret en rumænsk filmbølge.”

Hvordan adskiller du dig så fra de andre rumænske instruktører?

”Nok mest med humor. Min måde er ofte at se på tingene med en Buster Keaton-agtig tilgang. Det må gerne være deadpan-humor, for sådan er livet også: morsomt og smådumt.”

Fortæller om verdens beskaffenhed
Din nye film handler ligesom 12:08 Øst for Bukarest om mænd og deres identitet i et land, som endnu ikke har fundet sine egne ben efter årtiers diktatur. Men den er mere positiv. Hvorfor?

”For at være helt ærlig så havde jeg brug for at beskæftige mig med noget positivt. Egentlig skulle denne film være en dokumentarfilm. Det er faktisk min gode ven, der spiller med i filmen, og det var mig, han engang ville have med på skattejagt. Jeg hoppede ud i eventyret og håbede på at finde guld.”

Hvad fandt I så?

”Intet. Men da vi havde gravet hele haven op, fik jeg den idé, at dette var den perfekte spillefilm, hvis man altså fandt skatten. Så jeg måtte forbedre virkeligheden og give filmen en happy end.”

Titlen Comoara lægger jo også op til, at man finder noget!

”Ja, men den skal forstås mere symbolsk. Vi graver her efter guld – solen i jordens indre – og i løbet af filmen opdager vi, at lyset betyder enormt meget.”

Det lyder mere som rumænsk filmkunst end Buster Keaton?

”Ja, og det er det også, for jeg er jo ikke fuldtonet humorist. Den lighed, der er imellem os rumænske filmfolk, er, at vi vil fortælle historier om verdens beskaffenhed. Historier, der kan engagere.”

Så en masse westerns
Kan man sige, at du har lavet en rumænsk western med guldgravere og samfundsskildringer?

”Det er jeg glad for, at du siger. Det er netop western-looket, jeg er gået efter med filmen. Mit hold og jeg har set westernfilm i en uendelighed op til optagelsen af Comoara. Stemningen herfra ville vi gerne have med.”

Ledte du selv en hel have igennem for at få penge til din næste film, eller har du nemt ved at få dine værker finansieret?

”Det ville bestemt have hjulpet at finde en skat, men jeg er heldig at få finansieret mine film dels i Rumænien og dels i Frankrig. Andre lande er nu også kommet ind over de seneste år. Ved du hvad? Det skyldes nok den rumænske nybølges branding!”

Corneliu Porumboiu

Født 1975 i Rumænien.

Et af sit lands mest prisvindende filmskabere.

Debuten 12:08 Øst for Bukarest modtog Camera D’or-prisen i Cannes i 2006, som gives til den bedste debutant på festivalen.

Særligt kendt for at forene et dystert univers med humor.

Filmografi

Comoara, 2015

Al doilea joc, 2014

Când se lasa seara peste Bucuresti sau metabolism, 2013

Politist, adjectiv, 2008

Trailer: Comoara

Relevante artikler

Essay
21. feb. 2010
Derfor blev jeg instruktør

Derfor blev jeg instruktør

Essay
07. nov. 2007
Rumænien rumsterer

Rumænien rumsterer

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten