Nyhed
21. feb. 2013
Mississippi stadfæster omsider lov mod slaveri
Steven Spielbergs Lincoln med Daniel Day-Lewis hylder den 16. amerikanske præsident for at have afskaffet slaveriet, men staten Mississippi tøvede i halvandet hundrede år. Foto | Kelly Smith

Mississippi stadfæster omsider lov mod slaveri

Optændt af Spielbergs Oscar-nominerede film om præsident Lincoln opdager professor, at en amerikansk sydstat aldrig officielt har ratificeret loven mod slaveri.

Af Ida Rud

Fire år efter den amerikanske borgerkrig begyndte i 1861, indførte daværende præsident Abraham Lincoln forbud mod slaveri.

Det står som punkt 13 i De Forenede Staters Forfatning, en forfatning amerikanerne nidkært opretholder. Forbud mod slaver, pfft, det er en 148 år gammel nyhed.

Nej, ikke helt.

Steven Spielbergs Oscar-nominerede drama om præsident Lincoln har kastet lys over en kuriøs papirfejl i staten Mississippi.

Forholdt sig afventende
En amerikansk professor, Dr. Ranjan Batra, blev så bevæget, da han så filmen i biografen, at han gav sig til at undersøge, hvornår hver enkelt stat havde ratificeret loven mod slaveri.

Til sin store overraskelse fandt han ud af, at staten Mississippi endnu ikke officielt havde stadfæstet loven, skriver New York Post.

Hvordan kan det gå til?

Grundlovsændringen blev vedtaget, da et flertal af de amerikanske stater havde stemt for. Da først flertallet var fundet, behøvede hver enkelt stat ikke stemme for eller imod, da loven med forfatningsændringen automatisk gjaldt hele landet – også selvom Mississippi sammen med få andre stater afviste at ratificere lovforslaget, måske i håb om, at det ville blive omstødt.

En målrettet stat
Det blev loven som bekendt aldrig, men først i 1995 stadfæstede sydstaten loven. Her blev den enstemmigt vedtaget.

Men nu viser det sig så, at kopien af vedtagelsen aldrig blev sendt til den officielle registrering.

”Vi er meget målrettede i vores stat. Endelig fik vi gjort det helt rigtigt,” siger senator Hillman Frazier til New York Post, efter alle papirer er bragt i orden.

Fra og med 7. februar 2013 er loven mod slaveri nu blevet ratificeret i hele USA.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
30. jan. 2013
Lincoln

Lincoln

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere