Nyhed
19. juni 2009
Mikkel Munch-Fals forlader DR2

Mikkel Munch-Fals forlader DR2

Filmvært stopper, men DR2 Premiere forsætter.

Af Jesper Bo Petersen

Mikkel Munch-Fals var manden, der skulle løfte arven efter Ole Michelsens klassiske filmprogram, Bogart.

Men nu stopper den altid velklædte og selvironiske vært på programmet efter bare to sæsoner. DR2 Premiere forsætter dog ufortrødent.

”Vi synes, at vi har fået skabt et super stærkt format med DR2 Premiere. Vi har formået at nå ud til rigtig mange mennesker, der ikke i forvejen interesserer sig for filmstof,” siger Søren Mikael Rasmussen, redaktionschef på DR Perspektiv, til Ekko.

”Vi har endnu ikke fundet en afløser for Mikkel. Vi kommer til at lede med lys og lygter efter en vært, der kan fylde pladsen ud efter ham. Vi starter jo med at sende igen til august, og til den tid kan vi forhåbentlig præsentere en ny vært på programmet.”

100 procent kunstner
At Mikkel Munch-Fals på et eller andet tidspunkt ville indstille karrieren som filmanmelder, har hele tiden ligget i kortene.

”Jeg er ikke anmelder af hjerte. Jeg er 100 procent kunstner, som tager en time-out for at blive anmelder,” sagde han i Ekko #42, før filmprogrammet endnu havde fået premiere.

Han har fået Filminstituttets støtte til spillefilmprojektet Gespenster, som skal laves i Zentropa-regi med Meta Louise Foldager som producer — et projekt, der har været stillet i bero, men nu formodentlig genoptages.

Tætte brancheforbindelser
Mikkel Munch Fals’ erhvervsmæssige relationer til Zentropa har været genstand for kraftig kritik.

Det ser Søren Michael Rasmussen dog ikke noget problem i. Og på spørgsmålet om DR2 i fremtiden vil undgå en vært med tætte brancheforbindelser, svarer han:

”Nej, det vil vi ikke. Det er sådan set ikke vigtigt, hvor personen kommer fra, hvilken filmredaktion eller position han siddet på tidligere. Det vigtigste er, at han eller hun kan formidle filmstof på en spændende og fagligt kompetent måde.”

”Med Mikkel har det vist sig, at en fra filmbranchen sagtens kan gå ind og være en fantastisk tv-vært,” siger redaktionschefen på DR Perspektiv.

Relevante artikler

Essay
07. okt. 2008
Et filmprograms fødsel

Et filmprograms fødsel

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten