Nyhed
09. sep. 2010
Mikkel Munch-Fals anmelder sig selv

Mikkel Munch-Fals anmelder sig selv

Den tidligere DR2 Premiere-vært er stærkt begejstret for sin nye film Smukke mennesker og giver den 32 stjerner.
Af Andreas Straarup

”Smukke mennesker er et enestående værk i dansk filmhistorie, og på mange måder en suveræn kulmination af al forudgående kunst,” siger Mikkel Munch-Fals i en anmeldelse af sin debutfilm Smukke mennesker.

Anmeldelsen er at finde på Youtube og ligner til forveksling andre anmeldelser som Mikkel Munch-Fals lavede i sin tid som vært på programmet DR2 Premiere.

Blot med den forskel, at Mikkel Munch-Fals denne gang ser sig nødsaget til at sprænge programmets stjernebarometer.

Normalt gives der kun op til seks stjerner, men Smukke mennesker er ifølge den tidligere Premiere-vært så gennemført god, at den fortjener mere end det femdobbelte: 32 stjerner.

To stjerner i Ekko
Smukke mennesker handler om fire menneskers længsel efter kærlighed. Længslen binder deres skæbner sammen, og selv om de alle har skavanker og brister, vil de kæmpe for et bedre liv.

Den handling og især filmens titel er faldet Lars Bukdahl for brystet, og han giver kun to stjerner til filmen i det nye Ekko.

”For hver dag, der er gået, siden jeg mellemfornøjet så Mikkel Munch-Fals’ debutfilm Smukke mennesker, er jeg blevet stadig mere irriteret på den,” skriver Bukdahl.

”Et stort problem er, at hovedpersonerne hele vejen igennem reduceres til deres typer,” fortsætter han og siger: ”Må jeg være fri … for at være et smukt medmenneske i biografsalen!”

Klemmer og brystvorter
Mikkel Munch-Fals’ egen anmeldelse af Smukke mennesker er blot et led i en større promovering af filmen via Youtube.

Således interviewer han også sig selv i et par andre klip.

”Jeg har helt almindelige husholdningsklemmer fastgjort til mine brystvorter. Det niver helt afsindigt,” siger instruktøren iført moderigtige artcinema-briller.

Klippene kan vække mindelser om de deadpan-humoritiske introduktioner, Alfred Hitchcock blev berømt på at lave til sine tv-film i 1950’erne og siden fulgte op med trailers til film som Psycho og Fuglene i 60’erne.

Smukke mennesker får premiere den 23. september.

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

Urchin
Biografanmeldelse
02. juni 2026

Urchin

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro