Dødsfald
20. nov. 2014
Mike Nichols er død
Charlie Wilson’s War (2007) med Tom Hanks blev den sidste film, som Mike Nichols nåede at instruere i en karriere, hvor Fagre voksne verden (1967) må ses som højdepunktet. Foto | Universal Pictures

Mike Nichols er død

Instruktøren bag Fagre voksne verden er død i en alder af 83. I sin karriere nåede han at vinde en Oscar, Grammy, Emmy og Tony.

Af Jeppe Mørch

Manden bag en af 1960’ernes allermest hyldede film er død. Mike Nichols lavede i 1967 The Graduate – eller Fagre voksne verden, som den hedder på dansk.

Året efter indbragte filmen ham en Oscar for bedste instruktør.

Fagre voksne verden handler om den unge Benjamin Braddock (Dustin Hoffman), der indleder en affære med en af sine venners forældre, den forførende Mrs. Robinson.

Filmens ikoniske status er blevet hjulpet godt på vej af Simon & Garfunkels fantastiske soundtrack, der indeholder sange som Mrs. Robinson og The Sound of Silence.

Nu er Mike Nichols, her næsten 50 år senere, gået bort i en alder af 83 år.

Ikoniske værker
Den triste nyhed blev annonceret af direktøren for ABC News, James Goldston. Mike Nichols var op til sin død gift med nyhedsværten ved samme station, Diane Sawyer. De havde været gift i 26 år.

”I en triumferende karriere, der strakte sig over seks årtier, skabte Mike nogle af de mest ikoniske værker inden for amerikansk film, tv og teater,” skriver James Goldston på ABC News’ hjemmeside.

Ud over The Graduate har Nichols også instrueret film som Who’s Afraid of Virginia Woolf? (1966) med Elisabeth Taylor og Richard Burton og den sorte komedie Catch 22 (1970).

Året efter lavede hanKødets lyst, der undersøger tidens seksualmoral. Her spiller Jack Nicholson og Art Garfunkel vennerne Jonathan og Sandy, der har to meget forskellige sexliv.

Den sidste film, Mike Nichols nåede at instruere, blev komediedramaet Charlie Wilson’s War fra 2007. Her i spiller Tom Hanks titelrollen som det texanske kongresmedlem Charlie Wilson.

Flugten fra Tyskland
Mike Nichols blev født i 1931 i Tyskland. Han kom fra en jødisk familie og blev egentlig døbt Mikhail Igor Peschkowsky.

Men som syvårig blev han sendt til USA, da nazisterne begyndte at arrestere jøder i Berlin.

Ifølge Hollywood Reporter studerede Nichols medicin, inden han blev indlemmet i en gruppe af komikere på University of Chicago.

Det skulle vise sig at være et fornuftigt karrierevalg.

I 1962 vandt Nichols en Grammy for bedste komedieudspil for pladen An Evening with Mike Nichols and Elaine May.

Død af et hjertestop
I 1977 vandt han en Tony Award for sin teateropsætning af musicalen Annie, og i 2001 hjemtog han en Emmy for tv-filmen Wit.

Ud over sin kone Diane Sawyer efterlader Nichols sig tre børn og fire børnebørn.

”Mike havde en sprudlende, humoristisk ånd og et brillant hoved. Han var elsket af mange i film- og tv-verdenen og på Broadway. Men for ham var der ingen større glæde end hans familie,” skriver James Goldston.

Ifølge Hollywood Reporter døde Mike Nichols af et hjertestop.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten