Nyhed
13. mar. 2014
Michael Noer laver film med Ghita Nørby
Der er 44 års forskel mellem Michael Noer og Ghita Nørby, men nu skal skuespilleren lære instruktøren noget om at være kvinde i den tredje alder. Foto | Christian Geisnæs

Michael Noer laver film med Ghita Nørby

Efter to roste spillefilm om barske forbrydermænd tager Michael Noer springet og fortæller om en passioneret ældre kvinde i sin kommende film.

Af Claus Christensen

Han er et af dansk films største instruktørtalenter. Hun er en af vores største skuespillere gennem tiderne. Nu går de sammen og laver spillefilm om livets sidste store kærlighed.

Michael Noer (35 år) skal instruere Ghita Nørby (79 år) i en sjælden filmhistorie, der har arbejdstitlen ”Nøgle hus spejl”.

Nørby spiller den ældre kvinde Lily, der flytter på plejehjem sammen med sin livsledsager Max, som er syg. Hun må overlade pasningen til plejepersonalet, og da en charmerende ældre mand, ”Piloten”, flytter ind på plejehjemmet, bliver hun stormende forelsket for første gang i sit liv.

Familien har dog ikke megen forståelse for Lilys sene lidenskab, og hun må gøre oprør mod de fordomsfulde forventninger, omverdenen har til alderdommen. Livet skal leves, også selv om det lakker mod enden.

Rollen som ”Piloten” skal spilles af en af Sveriges mest betydningsfulde skuespillere, Sven Wollter, som mange vil huske fra Bille Augusts En sang for Martin.

Første stærke kvindefilm
For Michael Noer bliver filmen et nyt skridt i karrieren.

Han blev oprindelig uddannet som dokumentarist på Den Danske Filmskole. Men sammen med Tobias Lindholm brød han igennem med fængselsdramaet R (2010), som han sidste år fulgte til dørs med gadebandefilmen Nordvest – to film om stærke mænd i barske omgivelser.

”For første gang beskæftiger jeg mig med et univers og en historie, som er drevet af stærke og markante kvinder,” siger Michael Noer i en pressemeddelelse.

”Skal man arbejde med en stærk og indsigtsfuld kvinde, kan jeg ikke komme i tanke om nogen bedre end Ghita. Hun har været med til at åbne min nysgerrighed for, hvad der rører sig af tanker og følelser i kvinder tæt på de 80. Hvordan tænker man, når man har lyst til at leve livet, og på samme tid ved, at man har taget hul på sit livs sene efterår?”

Virkelige beboere og ansatte
Men ligesom i Noers andre film spiller autenticiteten en nøglerolle. Eller som han og Lindholm har formuleret deres poetik: Reality Rules!

”Det interesserer mig at undersøge miljøer, som er underlagt en masse logiske og ulogiske regler og rutiner, hvor mennesker arbejder og slår sig ned,” siger han.

”Hvad enten det foregår i en fængselscelle, i et gademiljø eller på et plejehjem, så etablerer mennesker sig og får det maksimale ud af deres omgivelser,” udtaler Michael Noer, der vil bruge virkelige beboere og ansatte på et plejehjem i mange af de bærende roller.

Manuskriptet er skrevet af Anders Frithiof August (Dirch) på basis af en historie af Michael Noer. Det succesfulde makkerpar René Ezra og Thomas Radoor fra Nordisk Film producerer, og filmen har fået støtte af Det Danske Filminstitut og Nordisk Film og TV Fond.

Optagelserne begynder ved udgangen af april, og filmen forventes at få premiere i 2015.

Relevante artikler

Reportage
18. dec. 2012
Michael Noer: Jeg instruerer med ørerne

Michael Noer: Jeg instruerer med ørerne

Interview
24. maj 2010
I clinch om filmkunsten

I clinch om filmkunsten

Nyhed
12. nov. 2008
Den vilde Michael Noer

Den vilde Michael Noer

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten