Nyhed
09. jan. 2017
Meryl Streep angriber Donald Trump
Meryl Streep lagde ikke fingrene imellem og kritiserede Donald Trumps opførsel og fremmedfrygt, da hun i nat fik overrakt en ærespris ved Golden Globes-uddelingen. Foto | NBC

Video: Meryl Streep angriber Donald Trump

Stjerneskuespilleren holder en brandtale mod den kommende amerikanske præsident og opfordrer kunstnere og journalister til at yde modstand.

Af Nicki Bruun

La La Land slog en historisk rekord og vandt hele syv priser under nattens Golden Globes-prisfest, hvor Hollywood Foreign Press Association – de udenlandske filmjournalister i Los Angeles – kårede årets film og tv-serier.

Men det er kun en af de nyheder fra showet, der gløder på de sociale medier her i timerne efter. Allermest snakkes der om Meryl Streeps brandtale om den kommende præsident af USA, Donald Trump, som kan ses nedenfor.

Skuespilleren holdt en lang og passioneret tale, hvor hun sagde, at den stærkeste præstation – i dårlig forstand – i det forgangne år var, da Trump gjorde grin med en handicappet journalist.

”Det knuste mit hjerte. Jeg kan stadig ikke få det ud af hovedet, for det var ikke på film. Det var virkelighed,” sagde hun til en forsamling, der nikkede og klappede.

”Disrespekt avler disrespekt. Vold avler vold. Og når de magtfulde bruger deres position til at mobbe andre, taber vi alle sammen,” sagde Meryl Streep.

Kampsport er ikke kunst
Meryl Streep påtalte også Donald Trumps frygt for udlændinge og pointerede, at kolleger som Amy Adams, Natalie Portman og Ryan Gosling er født uden for USA.

”Hollywood er fyldt med outsidere og udlændinge. Hvis man smider dem alle ud, er der ikke andet at se end amerikansk fodbold og mixed martial arts, der altså ikke er det samme som kunst,” fortalte hun til endnu en rungende applaus og gik videre til pressens rolle i samfundet.

”Jeg vil gerne bede Hollywood Foreign Press Association og alle i vores branche om at støtte op om journalister, for vi får brug for dem fremover. Og de får brug for os til at beskytte sandheden.”

Hun sluttede grådkvalt talen af med at citere ”min kære, afdøde prinsesse Leia”, Carrie Fisher, med ordene:

”Tag dit ødelagte hjerte og gør det til kunst.”

Trump: Forudsigeligt
De sidste år har komikeren Ricky Gervais indtaget værtsrollen og været berygtet for at skyde med skarpt efter samtlige berømtheder.

I år var den meget mere sobre tv-vært Jimmy Fallon blevet sat til at styre løjerne, men han kunne heller ikke dy sig for at stikke til Trump i sin åbningsmonolog.

Game of Thrones har mange chokerende plottwists, og folk har tænkt, hvordan det ville være, hvis kong Joffrey levede i virkeligheden. Tja, om tolv dage finder vi ud af det,” sagde Fallon med reference til dagen, hvor Donald Trump bliver indsat som præsident.

I en telefonsamtale med The New York Times siger Donald Trump, at han ikke så showet eller talen, men at det ikke kommer bag på ham, at venstreorienterede filmfolk brugte aftenen på at angribe ham.

”Husk på, at Meryl Streep introducerede Hillary Clinton til hendes vælgermøde, og at mange af de her mennesker støttede Clinton,” siger den kommende præsident.

Video: Meryl Streeps tale

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten