Nyhed
19. sep. 2015
Medierådet koster Klovn-billetter
Frank Hvams ædlere dele er i nattens løb blevet viklet ind i en indiansk drømmefanger, og det er den slags under-bæltestedet-komik, som ifølge Medierådet kan være skadelig for børn. Foto | Jacob Banke Olesen

Distributør:  Medierådet koster Klovn-billetter

”Tiden er blevet mere blasert,” vurderer Jan Lehmann fra distributøren Nordisk Film, der forgæves har klaget over, at aldersgrænsen for Klovn Forever er blevet hævet til femten år.

Af Claus Christensen

Tusindvis af fans glæder sig til på torsdag, hvor Klovn Forever har biografpremiere.

Men den yngste del af fanskaren har ikke meget at se frem til. Hvis man er under femten år og ikke kan finde en voksen at følges med, så er Casper og Franks nye eskapader nemlig et lukket biografland.

Medierådet for Børn og Unge har – som vi skrev forleden – givet den nye film en femtenårs grænse, hvorimod den første slap med en elleveårs grænse. Og det kan ikke undgå at få en negativ indflydelse på billetsalget, vurderer distributøren Nordisk Film.

”Ti procent af publikum til den første Klovn-film var mellem elleve og femten år. Det svarer til omkring 85.000 solgte billetter. Så Medierådets beslutning om at hæve aldersgrænsen vil afskære noget af publikumspotentialet og i princippet betyde færre solgte billetter,” siger Jan Lehmann, Market Director i Nordisk Film.

Større ømfindtlighed
I begrundelsen for den højeste aldersgrænse skriver Medierådet på sin hjemmeside, at flere scener er ”på grænsen til det pornografiske”, og at det kan virke ”skræmmende eller grænseoverskridende på de yngste i aldersgruppen elleve-femten år”.

Det er Nordisk Film lodret uenig i, og man har derfor forsøgt at få nedsat aldersgrænsen til elleve år.

”Vi har appelleret Medierådets vurdering, men det har vi desværre ikke fået noget ud af,” siger Jan Lehmann.

”Vi synes jo ikke, at den nye film er frækkere eller mere skadelig end den foregående. Men måske er der en større ømfindtlighed omkring det seksuelle, end der var for bare nogle få år siden. Tiden er mere blasert.”

Klovn skal gå til grænsen
Medierådet hæfter sig blandt andet ved en scene med et erigeret lem. Men det har ikke fået Nordisk Film til at overveje at fjerne den stive tissemand.

Klovn går til grænsen i pinligheder. Det er en af seriens attraktioner, og rigtigt mange synes, det er sjovt. Så det har vi slet ikke overvejet at pille ved,” siger Jan Lehmann, der ikke tør spå om billetsalget for filmen.

”Den første film er blevet en af de bedst sælgende danske film i nyere tid, og det har betydet, at kendskabet til universet fra tv-serien er blevet udvidet.”

”Så vi kan håbe på, at det vil opveje, at de yngste ikke kan se filmen. Vi har meget høje ambitioner, men realistisk set bliver det under alle omstændigheder svært at overgå den første films usædvanlige salg på 850.000 billetter.”

Relevante artikler

Top 5
18. sep. 2015
Pinligste øjeblikke i Klovn

Top 5:  Pinligste øjeblikke i Klovn

Nyhed
15. sep. 2015
Kraftig kost i ny Klovn-film

Kraftig kost i ny Klovn-film

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere