Nyhed
17. apr. 2018
Medier vinder pris for Weinstein-afsløring
Harvey Weinstein var en af filmbranchens konger, men er siden afsløringer om overgreb faldet fra magtens tinder. Foto | uoplyst

Medier vinder pris for Weinstein-afsløring

New York Times og The New Yorker deler den prestigiøse Pulitzer-pris for #MeToo-historier om Hollywoods faldne filmproducent Harvey Weinstein.

Af Nicki Bruun

#MeToo blev det vigtigste ord i filmbranchen, da først avisen New York Times og dernæst magasinet The New Yorker sidste år bragte historier om Harvey Weinsteins seksuelle magtmisbrug.

Siden oktober har det floreret med historier om overgreb i filmbranchen, fordi mange mennesker er blevet inspireret til at stå frem og dele deres fortælling.

Da de prestigiøse Pulitzer-priser i går blev uddelt, blev New York Times’ artikel af Megan Twohey og Jodi Kantor og The New Yorkers af Ronan Farrow hædret for afsløringerne om den nu faldne filmproducent.

Avisen og magasinet deler prisen i kategorien ”Public Service”, der betragtes som Pulitzer-organisationens hovedpris, som gives til særligt rosværdig journalistik.

Historierne er ”eksplosiv, effektfuld journalistik, som afslørede magtfulde og rige seksuelle rovdyr”, udtaler formanden for Pulitzer-komitéen.

Historisk vinder
Pulitzer-priserne uddeles hvert år i 21 kategorier inden for journalistik, litteratur og musik.

Prisen blev oprettet i 1917 og er opkaldt efter avisudgiveren Joseph Pulitzer, der testamenterede noget af sin formue til Columbia University til formålet. Uddelingen administreres af universitetet, som nedsætter juryer til at udpege vinderne i hver kategori.

Med hæderen følger også en pengepræmie på, hvad der svarer til 90.000 danske kroner.

Blandt de andre vindere ved prisuddelingen finder man rapperen Kendrick Lamar, der får prisen for sit album Damn.

Det er første gang i de 75 år, hvor der er blevet uddelt Pulitzer-priser inden for musik, at prisen er gået til en kunstner, der ikke er klassisk- eller jazzmusiker.

Relevante artikler

Nyhed
20. juni 2018
Harvey Weinsteins tabte film

Harvey Weinsteins tabte film

Nyhed
12. jan. 2018
#MeToo-anklager mod Golden Globe-vinder

#MeToo-anklager mod Golden Globe-vinder

Oversigt
17. nov. 2017
Hollywoods sorte bog

Hollywoods sorte bog

Portræt
16. okt. 2017
Til kamp mod seksuelle overgreb

Til kamp mod seksuelle overgreb

Portræt
10. okt. 2017
Et liv med sex, løgn og video

Et liv med sex, løgn og video

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere