Nyhed
27. juli 2010
Masser af melankoli i Trier-film

Masser af melankoli i Trier-film

”Det kan nærme sig tortur,” sagde Kirsten Dunst om sin rolle, mens Lars von Trier afslørede meget lidt af handlingen i Melancholia på gårsdagens pressemøde i Sverige.

Af Line Bitsch Herdel

Det var ikke meget, der var sluppet ud omkring handlingen på Lars von Triers kommende film Melancholia før pressemødet mandag. Her var mere end 60 journalister og fotografer samlet i den svenske filmby Trollhättan, hvor filmen skal optages.

Efter pressemødet er det dog stadig sparsomt med oplysninger.

”Det handler om to søstre og en planet på kollisionskurs med jorden,” fortalte en tydeligt nervøs, men fattet Trier, der indrømmede, at han havde en plan for filmen, men at han ikke kunne drømme om at afsløre den for nogen.

De to søstre spilles af Kirsten Dunst og Charlotte Gainsbourg.

Dunst bliver gift med Alexander Skarsgård, og Stellan Skarsgård optræder som forlover. Der bliver masser af melankoli, lovede Trier, og ingen happy ending.

Uskønne kvinder
Kirsten Dunst var glad for sin rolle og det udfordrende samarbejde med Lars von Trier.

”Det hele er meget realistisk og meget intimt,” sagde den spinkle Spiderman-stjerne.

”Der er få instruktører, der viser kvinder på en måde, som ikke er køn. Og selvom det kan nærme sig tortur, fandt jeg mere og mere poesi i manuskriptet, for hver gang jeg læste det,” fortalte Kirsten Dunst.

Dunst understregede, at det ikke er en konventionel kvinderolle, hun skal spille. Hvis nogen har været i tvivl om det.

Jesper Christensen på rollelisten
”Der er en lille overraskelse,” lovede Triers producer Meta Louise Foldager, inden pressemødet gik i gang.

Den overraskelse kom i form af den danske skuespiller Jesper Christensen, der havde kapret sig en rolle i filmen som den eneste dansker.

”Jeg har i årevis plaget og plaget Lars om det, og nu er det så lykkedes,” sagde Jesper Christensen.

Befriende improvisation
Triers stjernebesatte hold tæller også Charlotte Rampling, John Hurt, Brady Corbet, Udo Kier og ikke mindst Kiefer Sutherland. Alle gav de udtryk for, at det var en ære at arbejde sammen med Lars von Trier.

”Jeg ville have gjort hvad som helst – stået for maden eller hvad ved jeg, bare for at få lov til at se på,” sagde Kiefer Sutherland og tilføjede:

”Det er første gang, jeg har skudt en scene uden først at øve den. Det er meget befriende”.

Trier har det bedre
Inden pressemødet var der en spændt stemning blandt journalisterne, fordi det ikke er til at vide, hvad man kan vente sig, når Lars von Trier står over for pressen.

Selv om han rystede på hænderne, var det en disciplineret Trier, der tog imod. Han anstrengte sig for at virke imødekommende.

”Jeg har det bedre end på min sidste film, og jeg føler, at jeg er blandt venner. Det er vigtigt,” fortalte Trier, som regner med at kunne filme nogle scener selv med håndholdt kamera, hvilket han til sin store fortrydelse ikke var i stand til, da Antichrist blev optaget.

Melancholia forventes at komme i de danske biografer i sommeren 2011. 

Relevante artikler

Essay
31. maj 2009
Hr. Trier, De har lavet en b-film!

Hr. Trier, De har lavet en b-film!

Interview
17. maj 2009
Hvisken og råb

Hvisken og råb

Interview
23. aug. 2005
Drillepinden

Drillepinden

Nyhed
18. dec. 2025
Ekko bringer de sidste julegaver ud

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Gaucho Gaucho
Biografanmeldelse
18. dec. 2025

Gaucho Gaucho

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Mest læste

William Friedkin er død
Nekrolog
08. aug. 2023

William Friedkin er død

Historien på film
Flammen & Citronen
Tema
03. nov. 2007

Flammen & Citronen

Ekko bringer de sidste julegaver ud
Nyhed
18. dec. 2025

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten