Nyhed
16. juli 2014
Marvel introducerer Thor som kvinde
I Marvel-filmatiseringerne The Avengers og Thor spiller Chris Hemsworth tordenguden med fuldskæg og lange lyse lokker. Nu er skægget væk, for Thor er nemlig blevet kvinde. Foto | Russell Dauterman

Marvel introducerer Thor som kvinde

Den populære tegneserieudgiver Marvel har annonceret et opsigtsvækkende kønsskifte for en af sine helt store helte, Thor.

Af Morten Scriver Andersen

”Hvem end der holder denne hammer, vil – hvis hun er værdig – besidde Thors kraft.”

Sådan skal inskriptionen på den mytiske hammer Mjølner efter alt sandsynlighed lyde i fremtiden. Det udtaler Marvels redaktør, Will Moss, på Marvels hjemmeside.

Tordenguden Thor står til at undergå en større forvandling, idet han fremover skal figurere som kvinde hos den populære tegneserieudgiver Marvel.

Helt ny Thor
Marvel understreger, at den nye udgave af Thor ikke skal ses som hverken et spinoff eller et sidekick til den Thor, vi allerede kender.

Tværtimod skubbes den mandlige Thor på ubestemt tid helt ud af Marvel-universet.

”Det er ikke en kvinde-Thor. Det er ikke en Thorine. Det er Marvel-universets nye Thor. Men den ligner ikke nogen Thor, vi har set før,” fastslår seriens forfatter, Jason Aaron.

Spytter superhelte ud
Marvel har de seneste mange år spyttet populære superhelte ud, der ofte har dannet grundlag for nogle af de helt store amerikanske blockbustere.

Ud over Thor, der har optrådt i flere store amerikanske film i de seneste år, har Marvel Spiderman, Ironman, Hulken og Captain America i folden. Og de får altså nu kvindeligt selskab.

Den nye figur er ifølge Marvel et forsøg på at tiltrække en større kvindelig læserskare.

Marvel har i forvejen flere kvindelige superhelte, for eksempel Captain Marvel, Storm og Black Widow. Sidstnævnte spilles af Scarlett Johansson i Avengers-filmene.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
30. okt. 2013
Thor: The Dark World

Thor: The Dark World

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere