Nyhed
18. apr. 2008
Martin de Thurah til Cannes

Martin de Thurah til Cannes

Dansk stortalent er blevet udtaget til Cannes Film Festival 2008.

Af Louise Højgaard Johansen

Martin de Thurah og hans 43 minutter lange kortfilm, Ung mand falder, er udvalgt til Cannes-filmfestivalen, der åbner den 14. maj.

Filmen vises i festivalens serie Semaine de la Critique eller Den internationale kritikeruge, der løber parallelt med Cannes' hovedkonkurrence og hylder opkommende filmtalenter - unge instruktører, der præsenterer deres debut eller anden spillefilm.

Dermed føjer den 34-årige dansker sig til rækken af prominente navne som Bernardo Bertolucci, Ken Loach, Wong Kar-wai, Gaspar Noé og landsmanden Christoffer Boe, der alle har fået deres tidligste værker vist i denne serie.

Udstoppede fugle blander sig
I Ung mand falder rykker vi helt ind i hovedet på en syttenårig mand ved navn Hue. Han forsøger at forberede sig til franskeksamen, men distraheres af udstoppede fugle på værelset og af den jævnaldrende Irene, der kommer på besøg og ikke er nem at slippe af med igen.

Ung mand falder forener nærgående naturalisme og eksplosiv surrealisme i en ungdomshistorie, der ligner teenage-krisens og eksamens-traumets Borte med blæsten.

Filmen har manuskript af Rune Schjøtt og er blændende fotograferet af Kasper Tuxen. Den er produceret af Christian Rank på Tju-Bang Film og støttet af filmkonsulent Vinca Wiedemann på Filminstituttets talentudvikling, New Danish Screen.

Mest løfterige talent
Martin de Thurah har stadig sin spillefilmdebut til gode, men i det næste nummer af Ekko (på gaden 14. maj) tegner vi et portræt og sætter fokus på hans mange andre projekter, der tæller kortfilm, animationsfilm og en lang række originale musikvideoer for både danske og internationale bands som Carpark North, Röyksopp, The Editors og Kanye West.

Martin de Thurah blev uddannet animationsinstruktør fra Den Danske Filmskole i 2002. Han har gennem sin erfaring med forskellige genreformater udviklet en særlig visuel følsomhed og blik for skævheden i hverdagen.

"Går man efter stilistisk radikalitet, den sjældne evne til at sammensmelte det hverdagslige og det fantastiske, så er Martin de Thurah det mest løfterige navn fra New Danish Screen," skriver Morten Piil i Ekko.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten