Nyhed
12. okt. 2016
Marie Skovgaard trækker i land
The War Show skulle have været et samarbejde mellem Marie Skovgaard og den syriske radiovært Obaidah Zytoon (billedet), men efter en konflikt blev Skovgaard erstattet af Andreas Dalsgaard. Foto | Fridthjof Film

Marie Skovgaard trækker i land

For at skabe ro vil den oprindelige instruktør af The War Show ikke længere kritisere Fridthjof Film.

Af Claus Christensen

I går tog hovedpersonen i krediteringssagen bladet fra munden.

Instruktør Marie Skovgaard kritiserede på sin Facebook-væg Fridthjof Film for at have pålagt hende en ensidig tavshedsklausal og truet med at påklikke hendes faglige troværdighed, hvis hun brød tavsheden.

Sagen drejer sig om den prisvindende dokumentar The War Show, som Marie Skovgaard fik idéen til, men undervejs måtte forlade. Hun ønskede stadig at blive krediteret som instruktør, men ifølge Ekkos oplysninger blev hun tilbudt at være ”additional photographer”.

Det førte til en længerevarende konflikt mellem instruktøren og Fridthjof Film, som tog fart, da Ekko forleden bragte en kommentar, og som kulminerede med Skovgaards opsigtsvækkende udmelding.

Snak med baglandet
Nu har hun imidlertid fjernet begge anklagepunkter mod Fridthjof Film på sin Facebook-væg.

”Det sker efter nøje overvejelse og for at afslutte denne sag, så filmens faktiske fokus Syrien kan blive genoprettet!” skriver Marie Skovgaard i en mail til Ekko.

Hun tilføjer, at det sker ”efter gensidighed og nærmere drøftelse med mit bagland”, som hun formulerer det.

Marie Skovgaard fastholder dog, at hendes tavshed i sagen har skyldtes, at hun af ”Fridthjof Film blev pålagt at underskrive en juridisk bindende tavshedserklæring vedrørende sagen”.

Producer venter på fagforening
Fridthjof Film har ikke overraskende været utilfreds med Skovgaards Facebook-opslag,

”Jeg afventer stadig, at foreningen Danske Filminstruktører udtaler sig. Indtil da har jeg ingen kommentarer,” lyder det fra producer Miriam Nørgaard fra Fridthjof Film.

En udtalelse fra Danske Filminstruktører skal hun dog ikke forvente.

Marie Skovgaard er medlem af Danske Filminstruktører, som bekræfter, at man har været i dialog med hende om Facebook-opslaget. Men man ønsker ikke at sige mere.

”Vi har ingen kommentarer,” siger Sandra Piras, sekretariatschef i Danske Filminstruktører.

Relevante artikler

Nyhed
11. okt. 2016
Marie Skovgaard bryder tavsheden

Marie Skovgaard bryder tavsheden

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere