Manyar Parwani dømt for hærværk

Kl. 13:15 møder instruktøren Manyar Parwani op i Københavns Byrets retssal 36, hvor han er tiltalt for hærværk mod forfatteren Sara Omars iPhone 8.

Inden retsmødet går i gang, spørger anklageren en mand i hjørnet af rummet, hvem han er. Han er ansat til at beskytte Sara Omar, som i dag giver sin vidneforklaring efter en lang konflikt med instruktøren.

I 2022 fik hun nedlagt fogedforbud mod, at Manyar Parwani kunne vise en dokumentar om hende. Ifølge Sara Omar var dokumentaren et forsøg på at afsløre hende som løgnagtig.

Sara Omar udtalte sig for første gang om sagen i et stort interview i Ekko, hvilket fik Parwani til at sagsøge både forfatteren, Ekkos journalist og chefredaktør for injurier – en sag, der stadig venter på at komme for retten.

Manyar Parwani er den første, Sara Omar ser på vej ind i salen, og efter et splitsekunds øjenkontakt kigger de begge væk.

Dommeren minder vidnet om, at hun har pligt til at svare sandt på rettens spørgsmål, og at dagens møde kun har med hærværkssagen at gøre. Så begynder hun sit vidneudsagn.

Føler sig skyldig
Om aftenen den 2. juni 2018 var Sara Omar på Hotel Aleksandra i København med Parwani, som hun ofte var, fordi instruktøren dengang var ved at lave en dokumentar om hende og tit bad hende om at komme til København.

Det var et halvt år efter, at de var startet på dokumentarprojektet.

Ifølge Sara Omar kastede han i et raserianfald telefonen ud fra balkonen, så den landede i et lyskryds på H.C. Andersens Boulevard. Angiveligt fordi han ville kontrollere, hvem hun skrev med, samtidig med at han ville forhindre hende i at tilkalde hjælp og dokumentere hans adfærd.

”Jeg overvejede dengang at gå til politiet, men han truede mig med, at han havde alt på mig. Jeg kommer også fra en voldelig baggrund, så jeg tilgav ham, men jeg ved ikke hvorfor,” siger Omar, som først gik til politiet flere år efter.

Anklageren forklarer dommeren, at da sagen begyndte, var der også tale om en episode i Spanien, hvor en anden af Sara Omars telefoner angiveligt blev ødelagt af instruktøren.

Men den anklage er frafaldet, da danske myndigheder ikke har kompetence til at undersøge episoden tilstrækkeligt, fortæller anklageren.

Manyar Parwani siger, at hændelsen på Hotel Aleksandra var et uheld. Desuden minder han om, at han flere gange har sagt, at han føler sig skyldig i destruktionen og derfor ofte har tilbudt Omar at betale for den, da de var venner.

Han kastede den efter eget udsagn mod en stol og ramte uheldigt toppen af stolen, hvilket sendte telefonen ud over balkonen.

Undersøgt i hoved og røv
Da Sara Omar har forladt lokalet, beder anklageren om tilladelse til at fremføre to af Manyar Parwanis tidligere vidneforklaringer og en lydoptagelse.

Det er lydfil nummer 122.

Han får dog nej fra dommeren, da udtalelserne kommer fra en anden kontekst. Lige inden domsafsigelsen får Manyar Parwani anledning til at fortælle om sin personlige situation.

”Jeg laver ikke så meget, for al min tid går med at behandle de falske anklager imod mig,” siger instruktøren, som ikke har lavet en film siden spillefilmdebuten Himlen falder i 2009.

Han fortæller også, at han i øjeblikket lever på kontanthjælp.

”Anklagerne mod mig er blevet undersøgt i hoved og røv i flere år, og hver gang viser det sig, at hun lyver. Jeg bliver anklaget for at voldtage folk og myrde medier og begrave nogen i en skov,” siger han og fortsætter:

”Det er godt nok meget, jeg ene mand skulle have gjort. Men jeg er ikke kvinde, og jeg er brun, så det gør det sværere,” siger han med rolig, men tydeligt oprevet stemme.

Dommeren trækker sig tilbage, og kort efter kommer dommen: Manyar Parwani dømmes til seks omgange af dagbøder på 575 kroner og til at betale erstatning for telefonen, som var ny og kostede 6.999 kroner.

”Jeg lægger vægt på, at mobilen er kastet med en sådan kraft, at tiltalte må have haft en idé om, at den kunne ryge ud over balkonen,” siger dommeren.

”Betyder det, at jeg er dømt for hærværk?” spørger Manyar Parwani.

”Ja,” lyder det fra dommeren og anklageren.

”Det er helt sindssygt,” siger han, inden han lynhurtigt tager sin rygsæk på og forlader retssal 36.