Nekrolog
19. nov. 2013
Guru for manuskriptforfatterne

Syd Field har undervist manuskriptforfattere som Tina Fey, Judd Apatow og Frank Darabont. Søndag døde den 77-årige manusekspert. 

Foto | Michael Bezjian

Nekrolog: Guru for manuskriptforfatterne

Syd Field var konsulent for Hollywoods største filmselskaber, og på universiteter verden over underviser man i hans bøger om det gode manuskript. Søndag døde han, 77 år gammel.

Af Jeppe Mørch

”Manuskriptskrivning er et håndværk, der af og til løfter sig til at blive kunst. Det er mit mål her i livet at inspirere manuskriptforfattere over hele kloden, så de kan realisere deres visioner. Det er min mission, det er min passion.”

Sådan har Syd Field engang skrevet, og det er en mission, han forsøgte at føre ud i livet helt frem til sin død.

Manden, der blev kendt som verdens første manuskriptguru, nåede at udgive otte bøger om, hvordan man skriver et ideelt manuskript. Særligt debuten, Screenplay fra 1979, regnes i dag for et hovedværk, der revolutionerede opfattelsen af et godt manus.

Bogen er oversat til over 23 sprog, og den bruges i undervisningen på mere end 400 universiteter og gymnasier verden over.

Gennem sin lange karriere arbejdede Syd Field også som konsulent for nogle af Hollywoods største filmselskaber: 20th Century Fox, Disney og Universal.

Film i tre akter
Syd Field er især kendt for at stå fadder til den klassiske tre-akts model, som de fleste manuskripter er struktureret efter.

Ideen om at dele en fortælling op i tre kan ganske vist spores helt tilbage til Aristoteles, der skrev om en begyndelse, en midte og en slutning.

Men Syd Field dannede skole ved at beskrive de vendepunkter, der skaber fremdrift for fortællingens hovedperson.

Ifølge Syd Field består ethvert godt manuskript af et set-up, en konfrontation og et klimaks.

”Følger alle gode manuskripter dette paradigme? Ja. Men det er ikke dét, det gør dem til gode manusser, eller gode film. Min teori er en form, ikke nogen formular,” skrev han i The Definitive Guide To Screenwriting fra 2003.

Den første i Hall of Fame
Syd Field blev født den 19. december 1935 i Hollywood. Efter at have studeret litteratur på Berkeley i Californien bevægede han sig langsomt over i filmens verden.

I dag hyldes han som en af alle tiders bedste undervisere inden for sit felt.

Forskellige manuskriptforfattere som Judd Apatow (The 40 Year Old Virgin, Knocked Up, Funny People), Tina Fey (30 Rock, Saturday Night Live) og Frank Darabont (En verden udenfor) har alle fulgt Syd Fields undervisning.

Han var desuden den første, der blev indlemmet i det amerikanske manuskriptforbunds Hall of Fame.

Syd Field blev 77 år. Han døde søndag af blodsygdommen hæmolytisk anæmi i sit hjem i Beverly Hills, omgivet af familie og venner.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten