Nyhed
08. okt. 2015
Maggie Gyllenhaal i ny David Simon-serie
Maggie Gyllenhaal får en hovedrolle i David Simons kommende serie. Senest har Gyllenhaal fået ros for sin rolle i miniserien The Honourable Woman. Foto | Robert Viglasky

Maggie Gyllenhaal i ny David Simon-serie

The Wire-skaberen har tilknyttet Maggie Gyllenhaal til sin kommende serie om pornomiljøet i 1970’erne. Skuespillerinden gør dermed James Franco selskab.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

Allerede i sommer kunne den amerikanske manuskriptforfatter David Simon afsløre, at han arbejder på en kommende HBO-serie ved navn The Deuce.

Nu skriver The Hollywood Reporter, at Maggie Gyllenhaal (The Honourable Woman, Secretary) får en hovedrolle i serien.

The Deuce skal omhandle pornomiljøet i New York i 1970’erne og 80’erne, og Gyllenhaal skal spille den prostituerede Eileen ”Candy” Merrell.

Titlen henviser til New Yorks 42nd Street, der fik øgenavnet og var centrum for pornoindustriens opblomstring.

Hverken nyfigen eller puritansk
Serien bliver hverken lummer eller sexforskrækket, hvis man skal tro David Simon.

”Vi er interesseret i, hvad det betyder, når profit er det primære mål i samfundet. I den forstand er serien hverken tænkt som nyfigen eller puritansk,” siger han ifølge The Hollywood Reporter.

”Den handler om et produkt og de mennesker, der skabte, solgte og profiterede på det og led af det,” tilføjer tv-skaberen.

I august blev den amerikanske skuespiller James Franco tilknyttet serien, der efter planen skal filmes her i oktober.

Socialt indigneret
David Simon har længe været et af tv-branchens mest interessante navne.

Hans hovedværk The Wire regnes af mange for en af verdens allerbedste serier, ligesom Simon også har stået bag serier som Treme og Generation Kill.

Social indignation og kompleks samfundsforståelse har været fællesnævnere for Simons værker, der ofte favner politisk betændte sider af det amerikanske samfund.

Senest har manuskriptforfatteren været aktuel med HBO-miniserien Show Me a Hero med Oscar Isaac i hovedrollen som borgmesteren, der kæmper med sociale og racemæssige skel i sin by.

Endnu en Simon-serie
Sideløbende med den kommende The Deuce har flere medier igennem længere tid skrevet om endnu en ny serie fra Simons hånd.

Ifølge den engelske avis The Guardian har Simon fået grønt lys fra HBO til en politisk serie, som han skal producere sammen med Watergate-journalisten Carl Bernstein.

Det vides endnu ikke hvornår The Deuce får premiere.

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
22. aug. 2015
Show Me a Hero

Show Me a Hero

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten