Nyhed
28. aug. 2015
Mads Mikkelsen som skurk i ny Marvel-film
Efter succesen som kultiveret kannibal i tv-serien Hannibal ser Mads Mikkelsen ud til at fortsætte sin stjernefærd i den kommende Marvel-filmen Dr. Strange. Foto | Dino De Laurentiis Company

Mads Mikkelsen som skurk i ny Marvel-film

Mads Mikkelsen er på tale som skurk i superheltefilmen Dr. Strange, der har Benedict Cumberbatch i hovedrollen.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

Ifølge det amerikanske brancheblad Variety er danske Mads Mikkelsen tæt på en stor rolle i Marvels kommende superheltefilm, Dr. Strange.

Selv om det endnu ikke er officielt bekræftet, skal Mikkelsen været udset til at spille skurken, der står over for Benedict Cumberbatch i titelrollen.

Andre store navne som Rachel McAdams (True Detective), Tilda Swinton (Hvad med Kevin?) og Chiwetel Ejiofor (12 Years a Slave) er allerede tilknyttet filmen, der forventes at få amerikansk premiere i slutningen af 2016.

Filmen er baseret på en tegneserie fra 1963, og Cumberbatch får til opgave at spille neurokirurgen Stephen Vincent Strange, der skal redde Jorden fra mystiske kræfter.

Indtil videre ser det ud, som om både Mads Mikkelsen og Chiwetel Ejiofor skal spille Dr. Stranges’ modstandere.

Senest har Mikkelsen nydt stor international succes med sin titelrolle i tv-serien Hannibal om seriemorderen Hannibal Lecter. Danskeren er også en del af den kommende Star Wars-film Rogue One, der har premiere næste år.

Relevante artikler

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Serieanmeldelse
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste