Nyhed
27. maj 2020
Mads Mikkelsen lægger op til mere Hannibal
Den anerkendte terapeut Hannibal Lecter (Mads Mikkelsen) viser sig i løbet af tv-serien Hannibal at skjule nogle særdeles mørke sider. Foto | NBC

Mads Mikkelsen lægger op til mere Hannibal

Den danske skuespiller får fans til at håbe på en ny sæson af den kritikerroste serie, hvor han spiller en uhyggeligt intelligent kannibal.

Af Nicki Bruun

Herhjemme er Mads Mikkelsen kendt som en af vores største skuespillere for roller i film som Jagten, Pusher og filmene af Anders Thomas Jensen.

Efter hans rolle som skurk i James Bond-filmen Casino Royale fra 2006 har meget af danskerens arbejde dog foregået i udlandet, hvor han de seneste år har medvirket i blockbusters som Dr. Strange og Rogue One: A Star Wars Story samt smalle kunstfilm som Van Gogh – Ved evighedens port og Arctic.

Men hans største rolle i den amerikanske filmbranche er nok som den ikoniske skurk Hannibal Lecter i tv-serien Hannibal, der gik på tv fra 2013 til 2015.

Nu har Mads Mikkelsen på Twitter fået fans af serien til at håbe på en ny sæson, skriver Indiewire. Det gør skuespilleren i et opslag, hvor han reklamerer for, at de foreløbigt tre sæsoner snart lander på streamingtjenesten Netflix.

Hannibal kommer på Netflix i juni. Er sæson fire på vej?”

Håber på Netflix
Historien omHannibalLecter er bedst kendt for filmserien, hvor Anthony Hopkins begyndende med Ondskabens øjne spiller den uhyggeligt intelligente kannibal.

Tv-serien Hannibal blev kritikerrost, mens den blev vist på den amerikanske tv-kanal NBC. Men der var ikke mange seere, og efter hver sæson har der været tvivl om, hvorvidt den ville blive forlænget.

Både Mads Mikkelsen og serieskaber Bryan Fuller – der også er kendt som manden bag Heroes og Pushing Daisies – har tidligere talt for at lave en fjerde sæson af Hannibal.

Fuller har siden skabt tv-serierne American Gods og Star Trek: Discovery, så han har ikke ligget på den lade side. Men han har også fortalt meget konkret om sine planer for endnu en sæson af Hannibal. Håbet blandt fans er nu ifølge Indiewire, at Netflix vil producere fjerde sæson af serien.

De tre sæsoner af Hannibal kan ses på Netflix fra 5. juni.

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
09. apr. 2013
Hannibal

Hannibal

Tema
12. aug. 2009
Psykopater
Hannibal på briksen

Hannibal på briksen

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere