Interview
21. mar. 2018
Håb med en spilopmager
Joaquin Phoenix spiller den dødsensalvorlige lejemorder Joe i You Were Never Really Here, men i virkeligheden er den dygtige skuespiller en knap så alvorlig drillepind. Foto | Alison Cohen Rosa

Lynne Ramsay: Håb med en spilopmager

”Det er en mørk film, men der er et håb i den,” siger instruktøren om You Were Never Really Here, hvor Joaquin Phoenix fylder meget – også når der skal snakkes med journalister.

Af Nicki Bruun

Lynne Ramsay er en imødekommende og smilende kvinde. Derfor kan det komme bag på én, at hun er instruktøren bag You Were Never Really Here.

Det er en voldelig hævn-thriller, hvor Joaquin Phoenix spiller den forhenværende soldat Joe, som nu tager sig betalt for at rydde grumme mennesker af vejen. Det fører lejemorderen ind i en verden af børneprostitution, hvor han bliver sat til at redde en ung pige ud af de pædofiles kløer.

Men instruktøren har gået meget op i ikke bare at klaske vold på lærredet som sanseløs underholdning.

”Jeg viser faktisk ikke så meget vold, men øjeblikket lige før og efter volden. Den handler mere om et menneske, der har begået megen sanseløs vold og pludselig bliver vækket til bevidsthed,” fortæller Lynne Ramsay, da vi møder hende under Cannes-festivalen i 2017, hvor filmen fik verdenspremiere.

”Det er en mørk film, men der er håb i den,” siger den 48-årige instruktør.

Mystisk pretty boy
You Were Never Really Here
blev i lynets hast gjort mere eller mindre færdig, så den var klar til at blive vist i hovedkonkurrencen på den franske festival.

Selv om Lynne Ramsay manglede at finpudse de sidste detaljer, vandt hun prisen for bedste manuskript, mens Joaquin Phoenix fik overrakt prisen for bedste mandlige skuespiller.

Han leverer da også noget af en kraftpræstation, skriver Ekkos anmelder.

For Lynne Ramsay var det netop skildringen af den martrede Joe, der gav hende lyst til at lave filmen, som bygger på forfatteren Jonathan Ames’ korte bog af samme navn.

”Det er en utroligt stærk historie, og han er en spændende figur, som ikke er en sædvanlig, smuk helt. Han er en ret smadret fyr. Og jeg så bare Joaquin Phoenix for mig,” siger Lynne Ramsay og skamroser den 43-årige stjerneskuespiller.

”Han er jo en af de bedste skuespillere i verden. Der er noget ægte over ham. Han er smuk uden at være en pretty boy og lidt af et mysterium.”

– Hvad sagde han, da du kontaktede ham?

”Jeg forstår dig ikke!” griner instruktøren med henvisning til sin tunge, skotske accent.

”Han havde vist set nogle af mine andre film, så han stolede på mig som instruktør. Men han var også i gang med sin film for Gus Van Sant (Don’t Worry, He Won’t Get Far On Foot, red.), så han havde kun en kort periode til at lave den. Det var en stegende varm sommer i New York, hvor vi løb rundt som i en feberdrøm. Den stemning er også kommet med i filmen.”

Får i ulveklæder
Bedst som Lynne Ramsay er i gang med at beskrive sin hovedrolleindehavers professionalisme, dukker selvsamme Joaquin Phoenix pludselig op og ser på os med et drillende smil på læben.

”I bogen har Joe handsker på, men Joaquin sagde: ’Det er fjollet, hvorfor skal han have det?’ Og han havde ret! For mig er han også en filmskaber, der altid udforsker og stiller spørgsmål … Gå din vej. Lad mig være!” udbryder instruktøren med et grin rettet mod Joaquin Phoenix, der gnæggende lusker væk som et blidt får i ulveklæder.

Det sætter en kortvarig stopper for interview-seancen, indtil en af journalisterne spørger, hvorfor Lynne Ramsays karakterer altid er så ensomme og hjemsøgt af det ene eller andet.

”Jeg ville virkelig gerne lave en komedie, men det er svært at få folk til at grine. Jeg leder dog altid efter komikken, men folk siger, at jeg er en dark motherfucker. Måske har jeg en sort humor, men den deler Joaquin. Han ville helt sikkert være sjov i en komedie.”

Polanski og sci-fi
Siden spillefilmdebuten Ratcatcher fra 1999 og sorgdrama Morvern Callar fra 2002 har Lynne Ramsay ikke været den mest aktive instruktør.

Først i 2011 lavede hun det foruroligende thriller-drama We Need to Talk About Kevin og måtte altså vente helt til 2017, før hun havde premiere på You Were Never Really Here.

Men hun er også mor, drømmer om at gå på kunstskole og ser faktisk ikke så mange film, siger hun selv. Når hun gør, er det mest dokumentarfilm, og hun har da også overvejet, om det skulle være hendes genre.

– Hvad ville du lave en dokumentar om?

”Filminstruktører. Jeg har lige mødt Roman Polanski, måske skulle jeg en film om ham?”

– Hvad med noget om Brexit?

”Den sag er mærkelig. Ligesom 90 procent af skotterne vil jeg blive i EU. Men efter at have været væk og kommet tilbage kan man virkelig se, at det politiske landskab i Storbritannien har forandret sig,” siger Lynne Ramsay og når lige en sidste kommentar, inden interviewet er slut.

”Jeg har også nogle originale projekter, som jeg gerne vil lave, blandt andet en sci-fi-film, men det kan nok tage noget tid.”

Lynne Ramsay

Født 1969 i Glasgow, Skotland.

Instruktør, manuskriptforfatter og producer.

Debuterede i 1999 med den kritikerroste Ratcatcher.

Vandt prisen for bedste manuskript på Cannes-festivalen i 2017.

Aktuel i danske biografer med You Were Never Really Here.

Film

You Were Never Really Here
2017

We Need to Talk About Kevin
2011

Morvern Callar
2002

Ratcatcher
1999

Trailer: You Were Never Really Here

Relevante artikler

Nyhed
13. maj 2011
En mors skyldfølelse

En mors skyldfølelse

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten