Nyhed
25. juli 2017
Linklater laver opfølger til indie-klassiker
Bryan Cranston, Steve Carell og Laurence Fishburne spiller hovedrollerne i Richard Linklaters Last Flag Flying, der får verdenspremiere på New York Film Festival. Foto | Wilson Webb

Linklater laver opfølger til indie-klassiker

Boyhood-instruktøren har snart premiere på sin næste film, der er spækket med stjerner og kaldes en slags fortsættelse af Hal Ashbys Den hårde straf.

Af Nicki Bruun

Richard Linklater blev pludselig et navn i bredere kredse, da hans monumentale ungdomsdrama Boyhood blev Oscar-nomineret for bedste film i 2015.

Til gengæld fløj hans noget lettere, men også glimrende Everybody Wants Some!! sidste år mere under radaren.

Nu er han klar med sin næste film, der den 28. september får verdenspremiere på New York Film Festival, som sammen med Toronto og Telluride er et vigtigt springbræt til Oscar-nomineringer.

Filmen hedder Last Flag Flying og har modsat mange af Linklaters film en stjernespækket rolleliste: Steve Carell, Bryan Cranston og Laurence Fishburne.

Åndelig fortsættelse
Last Flag Flying
bliver beskrevet som en slags fortsættelse af indie-instruktøren Hal Ashbys Den hårde straf (1973), der har manuskript af manden bag Chinatown, Robert Towne.

Ashby blev med 1970’er-film som Harold og Maude og Velkommen, Mr. Chance en af 70’ernes store indie-instruktører.

Den hårde straf – på engelsk The Last Detail – har Jack Nicholson i hovedrollen som flådesoldaten ”Bad-Ass” Buddusky, der med en kollega skal fragte en ung tyveknægt til fængslet.

I Richard Linklaters film spiller Carell en mand, hvis søn dør under den amerikanske invasion af Irak. Sammen med to venner – spillet af Cranston og Fishburne – tager han på tur langs USA’s østkyst. Der er altså mere tale om en åndelig fortsættelse, som der også står på filmens IMDb-side.

Richard Linklater er i øvrigt allerede videre til næste projekt.

Lige nu indspiller han komediedramaet Where’d You Go, Bernadette, der handler om en kvinde, spillet af Cate Blanchett, som pludselig beslutter at forlade familien og drage ud i verden.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
03. aug. 2016
Everybody Wants Some!!

Everybody Wants Some!!

Biografanmeldelse
03. sep. 2014
Boyhood

Boyhood

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere