Nyhed
30. juli 2018
Kommission lægger afstand til Les Moonves
Foto | CBS

Kommission lægger afstand til Les Moonves

Den sexchikane-anklagede CBS-direktør er medlem af ligestillingskommission, der i en officiel udtalelse nu underspiller Les Moonves’ involvering i kommissionen.

Af Claus Christensen

The New Yorkers afsløringer af CBS-direktør Les Moonves’ angivelige overgreb har givet genlyd i amerikanske medier. En af de mere kuriøse detaljer er oplysningen om, at selvsamme Moonves er medlem af en kommission, som arbejder på at komme sexchikane på arbejdspladsen til livs.

The Commission on Eliminating Sexual Harassment and Advancing Equality in the Workplace blev etableret i december 2017 i kølvandet på afsløringer af filmmogulen Harvey Weinsteins påståede overgreb.

Leder af kommissionen er professoren og advokaten Anita Hill, der blev landskendt, da hun i 1991 stod frem og anklagede en højesteretsdommer for sexchikane.

Ræven vogter hønsehuset
I en pressemeddelelse har kommissionen travlt med at padle væk fra Les Moonves, hvis engagement man underspiller.

”Kommissionen blev grundlagt af et råd af fire kvindelige ledere,” udtaler kommissionen og tilføjer, at lederen også er en kvinde.

”Hr. Moonves blev senere – sammen med 25 af sine kolleger i underholdningsbranchen – opfordret til at medvirke som repræsentanter for deres organisationer.”

Kommissionen udtrykker håb om, at der vil blive foretaget en uafhængig og upartisk undersøgelse af anklagerne mod Les Moonves.

Skuespilleren Illeana Douglas er en af de kvinder, der står frem med belastende historier om 68-årige Les Moonves. I The New Yorker-artiklen kommenterer hun Moonves’ engagement i kommissionen, der vil udrydde seksuel chikane og fremme ligestilling på arbejdspladsen.

”Jeg tænkte: ’Åh Gud, har han ingen skam i livet. Jeg synes ikke, at ræven skal bevogte hønsehuset.”

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2018
CBS-direktør anklaget for sexchikane

CBS-direktør anklaget for sexchikane

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere