Nyhed
29. nov. 2010
Leslie Nielsen 1926 — 2010

Leslie Nielsen 1926 — 2010

Den komiske skuespiller, der især er kendt fra Høj pistolføring-filmene, er død af lungebetændelse.
Af Andreas Straarup

I begyndelsen af 1950’erne begyndte canadiske Leslie Nielsen så småt at slå igennem som seriøs skuespiller. Han fik en del roller i tv-shows og havde et udseende, som var med til at gøre ham attraktiv for producenter.

Han fortsatte hovedsageligt ad den seriøse sti de næste 30 år og gjorde sig gældende både i dramaer, westerns og romantiske film. Men undervejs afslørede han også en uforlignelig sans for deadpan-humor, og det er især den, han vil blive husket for.

Mikrofon på toilet

I Højt at flyve fra 1980, som er en parodi på en katastrofefilm, spiller han birollen Dr. Rumack, der er med til at forhindre et flystyrt. Komedien blev en stor finansiel succes, og rollen blev et vendepunkt for Nielsen, der erobrede mange nye fans.

Otte år senere fik han et endnu større gennembrud som politibetjenten Frank Drebin i den første Høj pistolføring-film. I 1991 og 1994 kom yderligere to film i samme serie og her leverede Nielsen nogle af sine helt store komiske højdepunkter

Mindeværdige er især scener som den, hvor Drebin kommer til at tage en mikrofon med ud på toilettet, så en hel sal kan høre med, og den, hvor han forsøger at tørre modermærket af Gorbatjov.

Aktiv på sine gamle dage

I en høj alder oplevede Nielsen også nogen succes via sin medvirken i film som Scary Movie 3 og 4, mens han igen viste en mere seriøs side i teateroptrædener som Darrow.

Men søndag døde Leslie Nielsen 84 år gammel på et hospital i Florida, hvor han var indlagt for lungebetændelse. Han var gift fire gange og fik to døtre. Nielsen-efternavnet stammer fra hans farfar, der var dansk.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten