Nyhed
11. aug. 2021
Laura Christensen er tilbage som Mona
Lars von Trier og Laura Christensen under optagelserne til Riget Exodus, som bliver tredje og uigenkaldeligt sidste sæson af serien. Foto | Michael Sandager

Laura Christensen er tilbage som Mona

Laura Christensens hjerneskadede Mona blev bortført og forsvandt i Riget II, men nu vender hun tilbage i Lars von Triers genoplivning af den okkulte serie.

Af Claus Christensen

Hun rokkede frem og tilbage i sengen og sagde mærkelige lyde.

Sådan husker vi den hjerneskadede Mona, der var blevet fejlopereret af Ernst-Hugo Järegårds overlæge Stig Helmer og dermed en konstant trussel mod hans karriere.

Mona blev i Riget fra 1994 spillet af den dengang tiårige Laura Christensen. Hun havde forinden medvirket i Erik Clausens Min fynske barndom og børnefilmen Tøsepiger, men Lars von Triers tv-serie blev hendes gennembrud og gjorde den unge skuespiller til barnestjerne.

Hun fortsatte i tv-serien Taxa og har som voksen skabt sig en karriere som skuespiller i kollektivet N.i.p.s. og roller i film som Råzone, Kongekabale og senest Tobias Lindholms ubådsdramaserie Efterforskningen.

Nu kan Filmmagasinet Ekko afsløre, at 37-årige Laura Christensen vender tilbage i Riget Exodus, tredje og sidste del af den ikoniske serie om det godes kamp mod det onde på rationalitetens højborg, Rigshospitalet i København.

Tidligere er det blevet offentliggjort, at Bodil Jørgensen, Ghita Nørby, Nikolaj Lie Kaas, Lars Mikkelsen, Nicolas Bro, Søren Pilmark og Peter Mygind medvirker i serien.

Tredje sæson med meta-aspekt
Lars von Trier har holdt handlingen tæt ind til kroppen, men han har en særlig vinkel på genoplivningen af sin både morsomme og uhyggelige kultserie.

Bodil Jørgensen spiller søvngængeren Karen. Hun er stærkt påvirket af tv-serien Riget og søger svar på seriens uafklarede spørgsmål for at redde hospitalet fra undergang.

”Karen går en aften i søvne og ender på mystisk vis foran Rigshospitalet. Porten til Riget er begyndt at åbne sig på ny,” står der i en pressemeddelelse fra Zentropa.

Der er med andre ord blevet tilføjet et meta-aspekt til den okkulte serie, et greb, Lars von Trier også har benyttet i spillefilmdebuten Forbrydelsens element, Epidemic og Dogville.

I Riget II fra 1997 gjorde Mona i det skjulte fremskridt. Med sine staveplader skrev hun ord, der gav skræmmende god mening. Helmer frygtede, at hun ville afsløre fejloperationen. Han bortførte pigen og endte med at sende hende ind i hospitalets paternoster-cirkulation, hvorfra hun forsvandt.

Hvordan Mona som en voksen kvinde har det i dag, må vi tålmodigt vente med at få svar på til næste år, hvor Riget Exodus får premiere på Viaplay. Efter en kort periode kommer serien på DR. 

 

Laura Christensen

Født 1984 på Østerbro.

Debuterede som barneskuespiller i Min fynske barndom i 1994.

Gennembrud samme år i Triers Riget

Medstifter af skuespillerkollektivet N.i.p.s.

Vender tilbage som Mona i Riget Exodus, som får premiere i 2022. 

Film og serier

Efterforskningen
2020

Nipskanalen
2017-19

Forbrydelsen
2007

Råzone
2006

Taxa
1997-99

Strisser på Samsø
1997-98

Riget I-II
1994-97

Min fynske barndom
1994

Relevante artikler

Nyhed
17. maj 2021
Stjerner vender tilbage til Riget

Stjerner vender tilbage til Riget

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten