Lasse Nielsen er død

Han revolutionerede danske ungdomsfilm i 1970’erne og forsvandt pludselig ud i intetheden. Men i 2010 gjorde han comeback med en kortfilm for blot otte år senere at ende på forsiden af flere medier med alvorlige overgrebsanklager.

Han døde alene i en alder af 74 år den 28. november i Aarhus, hvor han boede på plejehjem under et andet navn.

Det oplyser en af Lasse Nielsens venner, som havde en aftale med instruktøren om at kontakte Ekko, hvis Lasse Nielsen gik bort.

Ekko har efterfølgende fået det bekræftet.

Instruktøren havde fået halskræft og risikerede med en meget lille omgangskreds at forsvinde uden et ord. Det ønskede han trods alt ikke, selv om han havde trukket sig tilbage fra offentligheden efter mediestormen.

Lasse Nielsen blev født 1950 i København og uddannede sig i første omgang til pædagog.

Han var hæmmet af ordblindhed, men hans hjerne var kreativ og knivskarp. Han lærte sig selv at lave smalfilm, og i slutningen af 70’erne leverede han de tre ungdomsfilm La’ os være (1975), Måske ku’ vi (1976) og Du er ikke alene (1978) som fik en afgørende betydning. De to sidstnævnte blev set af henholdsvis 336.429 og 241.284 mennesker i biografen.

Lasse Nielsens værker var banebrydende ved at fortælle historierne fra de unges perspektiv og tage deres følelser seriøst frem for at belære publikum.

Handlingen var båret af improvisationer, og dialogerne føltes naturlige, samtidig med at Lasse Nielsen satte den utilpassede ungdoms trodsige tilgang til autoriteter på dagsordenen.

Måske ku’ vi og Du er ikke alene er også mindeværdige for Sebastians musik.

Inspiration til klassikere
Lasse Nielsen var et kaotisk gemyt, og derfor blev Morten Arnfred sammen med fotografen Morten Bruus medinstruktør på Måske ku’ vi. Lasse Nielsens særlige sans for autentisk ungdomskultur banede vejen for Morten Arnfreds klassikere Mig og Charly (1978) og Johnny Larsen (1979).

La’ os være og Du er ikke alene instruerede Lasse Nielsen sammen med Ernst Johansen, der også oprindelig var pædagog. De to splittede dog op, og Lasse Nielsen havde svært ved at hente støtte fra Filminstituttet til sine efterfølgende manuskripter, som han skrev sammen med radio- og tv-værten Kim Schumacher.

Derfor vendte han tilbage til pædagogarbejdet og droppede filmbranchen efter tre ellers ganske succesfulde film. Siden boede han i lange perioder i Thailand.

”Han nyder sit opium med hyppige rejser til Thailand,” kom vi til at skrive i en stor ungdomsartikel i Ekko #47 fra 2009, men den komiske fejl tog han pænt.

Erkender forhold
I 2010 gjorde han overraskende comeback med det thailandske familiedrama The Story of Net.

I årene efter lavede han en række kortfilm, hvoraf flere handler om at springe ud som homoseksuel. Den sidste blev Tim og fløjtespilleren fra 2018, men ingen af dem var i nærheden af fordums storhed.

I 2017 begyndte Impact TV og Politiken at grave i tilblivelsen af ungdomsfilmene fra 1970’erne.

Tv-værten Anders Lund Madsen havde allerede i 2008 skrevet en klumme i Jyllands-Posten, hvor han fortalte, at Lasse Nielsen havde berørt ham og forsøgt at forføre ham i forbindelse med optagelserne af Du er ikke alene, hvor Madsen kun var fjorten år gammel.

Lasse Nielsen oplevede, at Impact TV og Politiken henvendte sig til ham uden at spille med åbne kort, hvorfor han takkede nej til at medvirke.

Det lykkedes derimod Ekko at få Lasse Nielsen i tale, og i lange samtaler, der strakte sig over flere uger, erkendte han at have haft et seksuelt forhold til flere unge mandlige skuespillere efter filmoptagelserne. Han var dengang selv i tyverne. Han mente, at der havde været samtykke og kunne i det hele taget ikke se, at der var noget galt i det.

Ekko bragte en stor artikel i Ekko #77 og et større interview på hjemmesiden i februar 2018.

Autodidakts talent
I marts 2018 kom TV 2-dokumentaren De misbrugte filmbørn og en stort opsat artikelserie i Politiken.

Seks mænd stod frem og beskrev, hvordan Lasse Nielsen havde begået overgreb mod dem, da de var purunge. Han havde vundet deres fortrolighed ved at bruge sin autoritet som instruktør og udnytte de unges drømme om eftertragtede filmroller.

Seksten kvinder anklagede Ernst Johansen for systematiske, seksuelle krænkelser af unge eller deciderede mindreårige piger.

”Jeg vil ikke selv se dokumentaren. Jeg lider af angstneuroser og dårlige nerver, og på grund af det her har jeg ikke sovet særligt meget de sidste tre dage,” sagde Lasse Nielsen til Ekko.

Han mente ikke, at de ting, han havde gjort, kunne måle sig med Ernst Johansen, som fik flere fængselsstraffe for sex med mindreårige.

Selv om de instruerede sammen, var filmkonsulenten Ulrich Breuning ikke i tvivl om, hvem der var hjernen bag filmene.

”Her mange år efter vil jeg sige, at Lasse Nielsen var kunstneren. Hvad var der mon sket, hvis Lasse var kommet på Filmskolen og havde lært faget på en anden måde end bare som autodidakt? Han har vist engang sagt, at han føler sig som en ung Truffaut og har en slags poesi i sig,” sagde Ulrich Breuning til Ekko.

Den seksuelle revolution i 1960’erne skabte en guldalder for den danske ungdomsfilm, og man kommer ikke udenom, at Lasse Nielsen var en pioner.

Han stillede sig solidarisk med de unge og anklagede voksne, der ikke betragter børn som selvstændige mennesker med eget følelsesliv. Men han misbrugte selv børns tillid og overskred deres grænser med indimellem fatale konsekvenser.

Ingen af delene vil blive glemt.