Nyhed
09. okt. 2009
Lars von Trier laver katastrofefilm

Lars von Trier laver katastrofefilm

Første billede til Triers kommende film er offentliggjort.

Af Niels Petersen

Efter den kontroversielle Antichrist har der været stor spænding om, hvad Lars von Trier ville kaste sig over som sit næste filmprojekt.

I dag udløses spændingen, når Zentropa udsender en yderst ordknap pressemeddelse, hvor der er et billede vedhæftet.

Triers næste film hedder Melancholia. Den beskrives som en blanding af psykologisk drama og katastrofefilm. Billedet viser Jorden på kollisionskurs med den kæmpemæssige planet, Melancholia.

”No more happy endings!,” udtaler Lars von Trier om sin vision for filmen. Ingen af hans ti tidligere spillefilm er dog endt lykkeligt. I den såkaldte Europa-trilogi gik kontinentet under, og nu er turen altså kommet til jordkloden eller måske hele universet.

Melancholia optages i Europa næste sommer med engelsktalende skuespillere.

Andre oplysninger foreligger ikke, så alt tyder på, at Zentropa fortsætter den vellykkede less-is-more-pressestrategi fra Antichrist.

Relevante artikler

Interview
17. maj 2009
Hvisken og råb

Hvisken og råb

Interview
23. aug. 2005
Drillepinden

Drillepinden

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Serieanmeldelse
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Mest læste