Nyhed
18. nov. 2003
Læs EKKO 20

Læs EKKO 20

Af Annemarie Hørsman
Hvad er godt børne-tv? Er der grænser for, hvad vi kan byde børn i licensbetalt tv? I kølvandet på det netop overståede Melodi Grand Prix for Børn retter EKKO 20 fokus på en evigt aktuel debat om underholdning og tv for børn. Lene Nordin, leder i DRs B&U, giver sit bud på ønsker og forventninger til moderne børne-tv, og journalist Christian Monggaard anmelder sendefladen Barracuda, DRs tilbud til de 8-12-årige. Men ét er, hvad børn og unge selv samler op i deres daglige omgang med tv og medier. Noget andet er, hvordan vi lærer dem at manøvrere og reflektere i dagens brogede mediebillede. EKKO 20 bidrager til diskussionen med et tema om medieundervisningen i fremtiden: visioner, løsninger og konkret inspiration fra fire forskere og lærere. Vi bringer endnu et blik på Triers Dogville med Peter Schepelerns allegoriske læsning og mere aktuelt filmstof med Quentin Tarantinos skæve karrierespor i anledning af Kill Bill, hans første film i seks år. Instruktøren Morten Giese fortæller om sin prisvindende kortfilm Dykkerdrengen, og vi har afprøvet den modige film om svigt og ensomhed på en 4. klasse. Læs også om, hvordan sognepræsten Jes Nysten bruger en film som Elefantmanden til at gøre ”det med Gud” relevant for sine konfirmander, om billedernes kraft i Hitchcocks udødelige Psycho og de vigtige indlæg i debatten om reglerne for filmudlejning til undervisning, en debat som EKKO allerede har rejst på hjemmesiden og vil følge løbende. Bestil abonnement på tlf. 3321 4196 eller sekr@dabuf.dk og få det nye nummer.
Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Super Mario Galaxy Filmen
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Super Mario Galaxy Filmen

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Tim Burtons film
Top 10
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film