Nyhed
01. feb. 2014
Kvoter på udenlandske film
Stalingrad (2013) har indtjent 66 millioner dollars, men blockbusteren er en enlig svale i Ruslands kriseramte filmindustri. Foto | Alexander Demianchuk

Rusland: Kvoter på udenlandske film

Ruslands kulturminister drømmer sig tilbage til Sovjettiden og vil lægge loft på importen af udenlandske film.

Af Freya Bjørnlund

Ruslands kulturminister Vladimir Medinsky savner de gode gamle dage på den østlige side af jerntæppet. I hvert fald når det kommer til filmpolitik. 

Kulturministeren har planer om at indføre kvoter på Ruslands import af udenlandske film. Kvotesystemet er tænkt som en vitaminindsprøjtning til landets skrantende filmindustri. 

”Uden kvoter er det umuligt at hjælpe den russiske filmsektor,” siger Medinsky til den britiske avis The Guardian

Målet er 20 procent
I Sovjettiden slap kun seks udenlandske film ind i Rusland hvert år – et tal, som kulturministeren selv har nævnt i kvotedebatten. 

Det er endnu ikke besluttet, hvor mange internationale film der får lov til at komme ind i landet fremover. Men Medinsky har en ambition om, at russiske film skal udgøre en langt højere procentdel af biografernes udbud. 

”20 procent er et fornuftigt tal,” siger han til The Guardian. 

Stalingrad sprænger statistikken
Ruslands filmøkonomi har fulgt en stejlt nedadgående kurve i årevis.

I 2005 havde russisk film ifølge The Guardian en markedsandel på 30 procent. I 2012 var tallet skrumpet til femten procent, og der var ingen russiske produktioner blandt årets ti mest sete film.

Den helt nye Stalingrad har dog en rekordstor indtjening på 66 millioner dollars siden oktober 2013. 

De smalle film i fare
Den russiske stat giver allerede økonomisk tilskud til landets filmskabere, og kulturministeriet forventer at fordoble filmstøtten inden 2017. 

Når filmene genererer overskud, skal en del af støtten betales tilbage. Sidste år uddelte ministeriet 156,9 millioner dollars, men krævede 22,9 millioner dollars i tilbagebetaling. 

I fremtiden bliver beløbet kun større, oplyser Medinsky til Gazeta.ru. 

Denne beslutning kan betyde, at russiske filmproducenter i fremtiden vil droppe de smalle film og i stedet satse på sikre, kommercielle produktioner. 

Hvidvasker Ruslands historie
Vladimir Medinsky er en kontroversiel figur i sit hjemland. Han har forfattet en serie historiebøger under titlen Myths About Russia. 

Her giver han Rusland et imageløft og benægter blandt andet, at sovjetiske tropper besatte Polen og de baltiske lande under Anden Verdenskrig. 

"Hvis vi ikke presser giften ud af de beskidte myter, vil de blive videregivet som en stafet til de kommende generationer," siger han til The Telegraph. 

Han udtaler desuden til The Moscow News, at manuskriptforfattere til historiske film burde ”få fortalt, hvad der er godt, og hvad der er dårligt”.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten