Nyhed
02. sep. 2017
Kvindeversion af drengeklassiker bliver hånet
Den første filmatisering af Fluernes herre fra 1963 er meget tro mod forlægget og blev udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes. Foto | Two Arts Ltd.

Kvindeversion af drengeklassiker bliver hånet

En planlagt genindspilning af Fluernes herre, hvor drengene er udskiftet med piger, har udløst massiv kritik på sociale medier.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Der er ingen tvivl om, at filmindustrien – både herhjemme og i udlandet – mangler kvindelige stemmer.

Men instruktørerne Scott McGehee og David Siegels forsøg på at løse problemet er blevet mødt med hvasse kommentarer og hån på sociale medier.

Makkerparret arbejder nemlig på en nyfilmatisering af William Goldings ungdomsklassiker Fluernes herre, hvor det denne gang ikke er drenge, men piger, der strander på en øde ø.

Et totalt misforstået projekt, lyder dommen på sociale medier.

McGehee og Siegel har tidligere stået bag film med kvindelige hovedroller, for eksempel What Maisie Knew og Bee Season. Men de film havde kvindelige manuskriptforfattere, mens de selv står for at skrive den nye version af Fluernes herre.

Det er der mange, der finder paradoksalt.

”To mænd genindspiller Fluernes herre med piger og beviser dermed, at de ikke forstod den, da de læste den,” skriver en bruger på Twitter.

Fluernes herre handler om den systemiske udbredelse af giftig maskulinitet. Det ved enhver elev i niende klasse,” skriver en anden bruger.

Piger er mere fornuftige
I romanen, der tidligere er blevet filmatiseret to gange på engelsk, vender de nødstedte drenge langsomt fornuften ryggen og indretter et bestialsk øsamfund, hvor den stærkeste bestemmer – med vold, galskab og mord til følge.

Filmskaberne håber på at kunne fortælle en ”aggressivt spændende” historie, der ”bryder med nogle konventioner for, hvordan vi tænker på drenge og aggression”.

Men bogens handling ville ifølge en bruger være en helt anden, hvis der kun var piger på øen: ”Piger bliver strandet på en øde ø. Arbejder sammen for at finde mad, ly for elementerne og for at blive reddet. Ingen dør. The end.”

Andre brugere har mere spydige forventninger til filmen, som instruktørerne udvikler for Warner Bros.

”Den kvindelige version af Fluernes herre handler om en gruppe af piger på en øde ø, der kommer op at slås over den eneste kjole, der har lommer.”

Den kritik ville bogens forfatter nok have været enig i. William Golding forklarede, at han havde valgt drenge, fordi de i et patriarkalsk samfund bedre afspejler drenge end piger.

Og så er piger ifølge Golding langt mere fornuftige end drenge.

”Jeg mener, at det er dybt fjollet af kvinder at lade, som om de er på lige fod med mænd. De er dem langt overlegne og har altid været det,” har han udtalt.

Flere film skifter køn
Filmen er blot det seneste eksempel på en trend for at genindspille film med kvinder i stedet for mænd i hovedrollerne.

Sidste år var der premiere på en nyindspilning af Ghostbusters med kvinder i hovedrollerne. Filmen blev mødt med kritik fra mænd på sociale medier og var ingen succes i biograferne.

Til næste år er der premiere på kupfilmen Ocean’s Eight, et spin-off til Ocean’s Eleven-serien, der har Sandra Bullock, Cate Blanchett, Helene Bonham Carter og Anne Hathaway på rollelisten.

Der er også en genindspilning af 80’er-komedien Splash på vej, hvor kønsrollerne er byttet om, og Channing Tatum overtager rollen som havfrue.

Trailer: Fluernes herre (1963)

Nyhed
03. juni 2026
Zenia Stampe bliver kulturminister

Zenia Stampe bliver kulturminister

Brevfilmen
Biografanmeldelse
03. juni 2026

Brevfilmen

Urchin
Biografanmeldelse
02. juni 2026

Urchin

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

Zenia Stampe bliver kulturminister
Nyhed
03. juni 2026

Zenia Stampe bliver kulturminister

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro