Nyhed
26. jan. 2017
Kvindekamp og drengeklub
Mændene bestemmer i den danske filmbranche, hvor kvinderne er heldige, hvis de bliver knaldet, skriver instruktør Hella Joof. Illustration | Jenz Koudahl

Nyt Ekko: Kvindekamp og drengeklub

Kim Fupz Aakeson og Hella Joof krydser klinger i det nye nummer af Ekko: Er filmbranchen en drengeklub for de seje?

Af Claus Christensen

Debatten om filmbranchens overvægt af mænd på de kreative hovedposter raser i medierne, ikke mindst her hos Ekko.

I det nye magasin kaster to af dansk films førende kunstnere sig ind i kampen: manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson og instruktør Hella Joof.

”Der er en besynderligt nedsættende undertekst i diskussionen, at kvinder er sarte og skal hjælpes, nurses og støttes ind i filmbranchen, og at Det Danske Filminstitut skal fikse det,” skriver Fupz og stiller spørgsmålet:

”Måske har filmens betingelser en kønslig slagside, som ikke lige lader sig modellere om?”

Fupz fortæller om sine erfaringer med at arbejde med kvindelige og mandlige instruktører – og konstaterer, at der grundlæggende ikke er nogen kønsforskel. ”Jeg venter stadig på en åbenbaring om den feminine vision, der i den grad er uden for min begrebsverden,” tilføjer han.

De heldige knaldes
Hella Joof oplever som kvindelig instruktør filmbranchen fra en anden vinkel.

”Filmbranchen er en drengeklub for de seje, hvor kvinderne på filmsettet hedder ’pigerne’ eller ’tøserne’ og laver makeup og kostumer og får voksen-skældud af en mandlig indspilningsleder, hvis skuespillerne ikke er klar om morgenen. Eller bliver knaldet, hvis de er heldige,” skriver Hella Joof.

Hun mener, at der faktisk er en forskel på mænd og kvinder i forhold til karrieren.

”Som kvinder må vi i højere grad bide os i tungen, når vores poder står med overfladespænding og skuffelsen lysende ud af de smukke dukkeøjne over, at vi endnu engang ikke kan overvære Lucia-optog og afdansningsbal. Satan og helvede, lorte kromosomer.”

Hun opfordrer kvinderne til at droppe drømmen om at være med i drengeklubben. De skal i stedet lave en pigeklub og blive rollemodeller for de unge kvinder.

Læs de to debatindlæg i fuld længde i det nye Ekko #74, som også byder på interviews med instruktøren af Oscar-favoritten La La Land, den succesfulde tv-instruktør Charlotte Sieling og mændene bag Underverden.

Ekko #74

Det nye nummer kan købes i kiosker eller bestilles her.

Relevante artikler

Nyhed
20. jan. 2017
Nyt nummer om La La Land

Nyt nummer om La La Land

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten