Nyhed
16. mar. 2014
Kult-tv-serien bliver spillefilm
Fra venstre til højre: Jeremy Piven, Kevin Dillon, Jerry Ferrara, Kevin Connolly og Adrian Grenier er gået i gang med optagelserne til filmatiseringen af tv-serien Entourage. Foto | Claudette Barius/HBO

Kult-tv-serien bliver spillefilm

Vincent Chase og hans slæng indtager biograflærredet i sommeren 2015 med Entourage om det dekadente Hollywood-liv.

Af Jesper Olsen

Spillefilmen baseret på den populære HBO-serie Entourage har fået en premieredato.

De amerikanske biografgængere kan opleve Vincent Chase og hans følge på det store lærred fra 12. juni 2015.

Filmen er skrevet og instrueret af Doug Ellin, som også skabte tv-serien. Desuden er det gamle slæng tilbage: Adrian Grenier som Vincent Chase, Kevin Connolly som ”E”, Kevin Dillon som Johnny ”Drama” Chase, Jerry Ferrara som ”Turtle” og Jeremy Piven som den temperamentsfulde agent Ari Gold.

Billy Bob og Liam Neeson
Entourage huskes for de mange gæsteoptrædener af kendisser, der spillede oftest overskruede udgaver af sig selv.

Stædige rygter vil vide, at Billy Bob Thornton bliver en del af filmens cast – dog ikke som sig selv, men som filmmæcen, der finansierer en Dracula-film med Vincent på rollelisten.

Thorntons søn spilles af den tidligere barnestjerne Haley Joel Osment fra Den sjette sans.

Og The Wrap har tilsyneladende løftet sløret for en ny gæstestjerne, da man bragte et foto fra settet af Liam Neeson. Ifølge The Wrap indspillede Neeson en kort scene med Jeremy Piven, og det virker sandsynligt, at han spiller sig selv.

Mændenes Sex and the City
Entourage kørte i otte sæsoner mellem 2004 og 2011 og skildrer den fremadstormende skuespiller Vincent Chase og hans slængs færden i dekadente Hollywood med masser af sex, stoffer og fester.

Serien er blevet beskrevet som Sex and the City for mænd og blev nomineret til et hav af Golden Globes og Emmy’er. Den vandt dog aldrig for bedste komedieserie og har mest fået priser for Jeremy Pivens spil som den uberegnelige Ari Gold.

I januar 2012 bekræftede seriens producer Mark Wahlberg, hvis eget liv som skuespilstjerne har inspireret til serien, planerne for en spillefilm. Men projektet blev forhalet på grund af besværlige kontraktforhandlinger.

Optagelserne begyndte i sidste måned.

Relevante artikler

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere