Kritik af ungdomsfilm vinder genklang

Ungdomsfilmen er blevet et reservat for det pædagogiske og belærende, og interessen fra de unge er til at overse.

Sådan lyder dommen fra filmeksperten Peter Schepelern, der i det netop udkomne nummer af Ekko kickstarter debatten om den danske ungdomsfilm. Schepelern stiller spørgsmålstegn ved, om ungdomsfilmen overhovedet bør være inkluderet i den ordning, hvor 25 % af Det Danske Filminstituts støttekroner er øremærket til børne- og ungdomsfilm.  

På Christiansborg kan man godt følge Peter Schepelerns vurdering. Ifølge Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen er det ikke nødvendigvis et tab, hvis man tager ungdomsfilmene ud af den særlige støtteordning.

”Jeg tror da, at konsulenterne vil støtte ungdomsfilm med høj kvalitet uanset hvad. De gode projekter skal nok blive produceret. Jeg kan ikke komme med en endelig udmelding om, hvor Socialdemokraterne står i denne her sag, men det er en diskussion, jeg helt sikkert vil bringe op til næste filmforlig – om vi skal skrotte denne her binding for ungdomsfilmene,” siger han.

Andet end tjubang
I 90’erne pressede De Radikales kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen på for, at filmbranchen fik sparket liv i genren. Det skete aldrig for alvor, og i dag vil Radikale Venstre godt puste til ilden på ny.

”Jeg synes kritikken er velgørende,” siger Radikale Venstres kulturordfører Johs Poulsen.

”Der er en tendens til forudsigelighed i udbuddet, og der er måske lidt for meget automatpilot på, når pengene bliver uddelt,” fortsætter Johs Poulsen, der dog afviser at løsrive ungdomskategorien fra børne- og ungdomsfilmens pulje på 25 procent.

”Hvis man siger, at det slet ikke kan betale sig at lave de her film, har man lagt sig ned på forhånd. Det er vigtigt at lave kvalitetsfilm målrettet mod de unge, så vi fortæller dem, at der findes andet end tjubang-film. Og jeg tror ikke, at den kunstneriske kvalitet kommer af sig selv, hvis der ikke længere er en god portion penge rettet mod den type film,” siger han.

Mangler eksperimenter
Det er landets største regeringsparti enig i.

”Jeg tror ikke, vi kan undvære støtteordningen til ungdomsfilm. Men jeg så gerne fagfolkene i branchen komme med en model for, hvordan man sikrer større nytænkning,” siger Venstres kulturordfører Troels Christensen.

”Der mangler måske noget provokation og nogle eksperimenter i ungdomsfilmen. Man er nok kommet til at tænke lidt for meget i målgrupper, og der er kommet for meget styring.”
 
Slås for de unge
Hos Det Danske Filminstitut er man uforstående over for kritikken. Som konsulent for børne- og ungdomsfilm har Thomas Krag de seneste to år bestemt, hvilke ungdomsfilm der får grønt lys. Og han mener, at diskussionen kan få negative konsekvenser.
 
”Med denne her perceptionsanalytiske kritik ude fra universitetet på Amager har Peter Schepelern bevæget sig ind i et sprængfarligt minefelt, hvor han ikke reflekterer over de større filmkulturelle perspektiver,” fastslår han og fortsætter:

”Hvis politikerne hopper med på hans udsagn om at afskaffe den særlige støtte til film for unge, kan de gøre det med et pennestrøg. Men så vil vi blot få flere af de filmkunstnerisk uambitiøse, brede film. I forvejen er kunst og kultur ord, der nærmest ikke må bruge i det nuværende politiske miljø.”

– Kulturordførerne siger netop, at de gerne vil finde løsninger, så vi får flere eksperimenterende film, der skiller sig ud fra mængden?

”Jeg støtter meget gerne eksperimenterne, og det synes jeg også, jeg har gjort i de projekter, jeg foreløbig har støttet. Man finder jo ikke eksperimenterne inden for ungdomsfilm i 60/40-ordningen eller i New Danish Screen.”

Mange får nej
– Peter Schepelern pointerer, at tematikkerne i ungdomsfilmene ligner hinanden for meget. Er du ikke enig i det?

”Jeg har ikke nogen redaktionel linje eller et pædagogisk sigte. Det er en fundamental misforståelse af konsulentsystemet. Jeg bestiller ikke eller udstikker forskrifter for en bestemt type film hos instruktørerne. Jeg støtter de projekter, der er stærkest, så det er ansøgerne, der lægger niveauet. Og folk som Morten Giese og Natasha Arthy lavede jo deres ungdomsfilm, fordi de brændte dybt for det – ikke fordi de så lige kunne stryge gennem systemet.”

”Jeg slås for, at der bliver udviklet og produceret film til unge. Ellers bliver det næppe gjort. Hvis alle ungdomsfilm skulle konkurrere med voksenfilmene, ville de eksperimenterende ungdomsfilm blive de første til at ryge. Sådan er realiteten i den danske filmverden i dag. Projekterne er jo i konkurrence med hinanden om midlerne, og vi må sige nej til mange gode forslag.”

De uerfarne bliver kvast
– Er det så ikke netop et udtryk for, at filmene er for dårlige, hvis de ikke kan slippe igennem blandt voksenfilmene?

”Man kan ikke stille det så forsimplet op. Der er en række etablerede instruktører, som næsten altid vil være de første til at blive støttet. Dernæst er der folk, der har lavet én til to film. Og så kommer debuttanterne og folk, der måske har lavet én ungdomsfilm før. De vil blive kvast som de første.

Jeg kunne jo også godt støtte Nils Malmros, hvis film så ville forbruge næsten et helt års budget. Men hvad så med yngre fortællere som Kaspar Munk, Natasha Arthy eller Heidi Maria Faisst?”