Nyhed
23. sep. 2020
Amerikanske biografer går konkurs
Biografen CinéBistro i Brookhaven, Atlanta, er bare en af de amerikanske biografer, der har måttet lade livet som følge af den verdensomspændende coronakrise. Foto | CMX

Amerikanske biografer går konkurs

En række lokale biografer og en gigantisk biografkæde er tvunget til at lukke permanent i USA.

Af Lasse Torp Hansen

Det amerikanske biografmarked har været nødsaget til at lukke under coronavirus i de seneste seks måneder. I de fleste stater er genåbningen i gang, men konsekvenserne af krisen begynder samtidig at vise sig.

Både mindre lokale biografer og en gigantisk biografkæde er tvunget ud i konkurs.

Ejeren af den ottende største biografkæde i USA, CMX Cinemas, hvorunder biografkæderne CinéBistro og Cobb Theatres hører, erklærede sig allerede i slutningen af april konkurs på grund af usikre fremtidsudsigter.

Siden 2017 har man ellers opbygget en kæde med mere end 3000 sale i 104 amerikanske byer. Men størrelsen og en stor egenkapital har ikke været nok til at forhindre en lukning.

Også den CMX-ejede CinéBistro i Brookhaven, Atlanta, er blevet lukket.

Verdens største biografkæde, AMC Entertainment, har i årets andet kvartal mistet 98,8 procent af deres omsætning sammenlignet med året før.

Det har fået kæden til at sælge ni af deres biografvirksomheder i Estland, Letland og Litauen for at skaffe kapital til at holde den øvrige del af firmaet oven vande.

Umuligt at fortsætte
Også lokale biografer er i vanskeligheder i USA. I den californiske by Healdsburg er den eneste biograf, Raven Film Center, nu fortid.

Ejeren af biografen Fremont Cinemas i Michigan fortæller til et lokalmedie, at han har drejet nøglen om. Regninger til husleje og projektorer har hobet sig op, og selv hvis biografen af myndighederne i morgen skulle få lov til at åbne, vurderer ejeren, at det er for sent.

Problemet strækker sig over flere stater. I Nassau County, New York, har den 85 år gamle biograf Squire Cinemas lukket sine døre for sidste gang.

”Lukket på grund af pandemien. Vores husleje og udgifter løber op, og efter seks måneder uden indtægt har vi ingen mulighed for at fortsætte,” udtaler biografen til mediet Patch.

Lyst til at blive i sengen
I Cleveland har den indre bys eneste biograf, Tower City Cinemas, nu også været nødt til at lukke. Det er første gang i 31 år, at den indre by har været uden biograf.

I staten Arizona er alle tre filialer af biografkæden Alamo Drafthouse blevet erklæret konkurs af firmaet, der står bag kæden.

En anden californisk biografejer, Ky Boyd, sætter til mediet Pressdemocrat ord på den situation, som han og andre biografejere står i:

”Det tager hårdt på én følelsesmæssigt. Jeg skammer mig ikke over at sige, at der er dage, hvor jeg ikke har lyst til at forlade sengen, men bare vil gemme mig væk fra verden.”

En ond cyklus
Også mange virksomheder, der lever af biograferne, er i vanskeligheder.

For eksempel har VIP Cinema Seating, verdens største producent af liggestole til biografer, være nødsaget til at kaste håndklædet i ringen.

Biografernes krise påvirker også filmskaberne, som er afhængige af indtægten fra biograferne.

En stor del af biografernes økonomiske problemer stammer fra, at de biografer, der må holde åbent, ikke har et godt udvalg af nye film.

Det skyldes, at de store amerikanske filmstudier er tilbageholdende med at udsende nye film, så længe mange biografer er lukket eller underlagt restriktioner.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten