Nyhed
22. sep. 2009
Konkurrerende Lincoln-film

Konkurrerende Lincoln-film

To konkurrerende filmprojekter om den legendariske amerikanske præsident Abraham Lincoln er undervejs i Hollywood.

Af Niels Petersen

Abraham Lincoln er gået over i historien som den amerikanske præsident, der afskaffede slaveriet i USA, men også som den første af de amerikanske præsidenter, der blev snigmyrdet.

Lige nu er to store spillefilm om den ikoniske præsident på tegnebrættet.

Steven Spielberg har i en længere årrække planlagt en definitiv film om Abraham Lincoln, og i sidste uge meldte en anden Hollywood-gigant sig på banen med et konkurrerende filmprojekt, nemlig Robert Redford.

Uudtømmeligt emne
Steven Spielberg lader dog ikke til at være blevet skræmt.

”Vi er meget glade for, at Redford laver denne Lincoln-film. Den er helt anderledes end vores Dreamworks-film, og vi tror, at den vil øge de kommercielle muligheder for vores film,” udtaler Steven Spielberg til det amerikanske brancheblad Variety.

”Lincoln som emne er uudtømmeligt,” tilføjer Steven Spielberg og understreger, at der er mere end nok materiale til to film.

Forskellige historier
De to instruktører tager da også hver deres udgangspunkt i historien om den amerikanske præsident (1809-1865), der afskaffede slaveriet under den amerikanske borgerkrig og senere blev snigmyrdet af sydstatsmanden John Wilkes Booth.

Steven Spielbergs film Lincoln, med skuespilleren Liam Neeson i den altoverskyggende hovedrolle, fokuserer på præsidentens svære år under den amerikanske borgerkrig.

Robert Redfords film bærer titlen Conspirator og omhandler den retssag, der fulgte efter snigmordet på Lincoln. I filmen spiller Robin Wright Penn rollen som Mary Surratt, der var anklaget og senere blev dømt for at have medvirket i planlægningen af mordet. James McAvoy spiller rollen som hendes tvivlende advokat.

Conspirator begynder optagelse i næste måned. Det er endnu uvist, hvornår Spielberg påbegynder optagelserne til sin film.

Nyhed
18. dec. 2025
Ekko bringer de sidste julegaver ud

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Gaucho Gaucho
Biografanmeldelse
18. dec. 2025

Gaucho Gaucho

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Mest læste

William Friedkin er død
Nekrolog
08. aug. 2023

William Friedkin er død

Ekko bringer de sidste julegaver ud
Nyhed
18. dec. 2025

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Rob Reiner er død
Nekrolog
15. dec. 2025

Rob Reiner er død

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten