Nyhed
08. okt. 2019
Københavnsk filmfond lukker og slukker
Seriemorderen Jack i Lars von Triers The House That Jack Built må trække i arbejdstøjet undervejs, men nu kan danske filmskabere risikere at få mindre at lave. Foto | Christian Geisnæs

Københavnsk filmfond lukker og slukker

”Meget hurtigt kan København blive tørlagt for produktion og kompetencer inden for vores industri,” siger direktør for Copenhagen Film Fund, som ikke får støtte af Københavns Kommune.

Af Nicki Bruun

For små to uger siden kunne vi skrive nyheden om, at Copenhagen Film Fund mister sin direktør Thomas Gammeltoft, som skal arbejde for filmselskabet Sweet Chili Entertainment.

Nu står det dog klart, at situationen er meget værre for filmfonden, der ikke har fået støtte fra Københavns Kommune til næste år.

Det betyder, at Copenhagen Film Fund fra næste år ikke vil have midler til investeringer i nye projekter, lyder det i en pressemeddelelse fra filmfonden.

”Det forekommer meget uambitiøst, at Københavns Kommune ikke bakker op om Copenhagen Film Fund. Det virker som en helt bevidst beslutning om ikke at støtte op om vores kreative erhverv, hvor film og tv er blandt de mest vækstskabende,” udtaler Thomas Gammeltoft, der stadig er fungerende direktør.

”Derfor virker det også i det lys endnu mere mærkeligt og vidner om mangel på visioner for fremtidens job i en storby som København. Det er synd og skam, og meget hurtigt kan København blive tørlagt for produktion og kompetencer indenfor vores industri.”

Lidt penge tilbage
Copenhagen Film Fund har siden oprettelsen i 2013 støttet projekter som Lars von Triers The House That Jack Built og internationale produktioner som Den danske pige, der har sat København på det filmiske verdenskort.

Sidste år fik fonden besked på, at Københavns Kommune ikke ville give finansiel støtte i 2019, og den situation kommer altså ikke til at ændre sig i 2020.

Derfor vil Copenhagen Film Fund overgå til at være en legatfond, som over de næste par år vil få lidt kapital i form af tilbagebetaling fra tidligere investeringer og endnu ikke færdiggjorte projekter.

De penge skal ifølge pressemeddelelsen reinvesteres i øget kompetenceudvikling og talentudvikling til gavn for film- og tv-brancherne.

Relevante artikler

Nyhed
12. sep. 2018
Hovedstaden skærer i filmstøtten

Hovedstaden skærer i filmstøtten

Essay
14. aug. 2017
Filmby Copenhagen

Filmby Copenhagen

Nyhed
23. sep. 2013
Copenhagen Film Fund debuterer på dansk

Copenhagen Film Fund debuterer på dansk

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere