Klovn-filmen er overraskende original
Jeg hører til dem, der ikke synes, at plagiering er i orden, når man er kunstner, og derfor har tv-serien Klovn - der jo er en kopi af den amerikanske komiker Larry Davids tv-serie Curb Your Enthusiasm - altid skurret lidt i mig.
Man er sgu en kunstnerisk slapsvans, når man bare planker andres succeser. Samtidig er seriens hævdvundne eget liv tilmed lidt ujævnt i det, så halvanden time i selskab med Casper Christensen og Frank Hvam kunne godt gå hen og blive bare endnu et afsnit af tv-serien - tilmed i ekstra lang version.
Og allerede ved introen bekræftes unoderne. Men her er det filmens komponist, der omhyggeligt har scoret hele Neal Heftis tema fra Gene Saks’ komedie The Odd Couple fra 1968. Hm. Lad os kalde det en homage til Walter Matthau og Jack Lemmon, også et umage par, og overlade resten til juristerne ...
Drabelig rejse på Gudenåen
Derfra starter filmen, og den er faktisk lidt af en overraskelse. Den er nemlig ganske original!
Ikke mindst er Christensen og Hvam sluppet utrolig godt fra manuskriptarbejdet. Det er en ”rigtig” film, og dens motor er tilmed skruet sammen på en rigtig sjov måde.
I en læseklub med kendte danske mænd (blandt andre Niels Helveg Petersen, Jørgen Leth og Ole Michelsen) er månedens bog den polskfødte sømandsforfatter Joseph Conrads klassiker Heart of Darkness. En bog om at rejse dybere ind i det vilde Afrika på en lille floddamper - og samtidig rejse dybere ind i sindets mere uhyggelige, perverse, uerkendte afkroge.
Modellen er allerede omsat til film i Francis Ford Coppolas Dommedag nu, men at Christensen og Hvam flytter den drabelige rejse til en lille kanotur på Gudenåen - og gør den åndelige færd til en rejse ind i deres egne beskidte sjæle - det er faktisk stor ironi.
Frank med på en trekant
Balladen starter, da Hvams lille, halvuduelige nevø Bo pludselig skal med på kanoturen. Det er Franks eget påfund, men han fortæller ikke Casper, hvad der i virkeligheden står på spil.
Casper er også bedøvende ligeglad. Han vil bare have fisse, og nu er der en åndssvag unge i vejen.
Turen bliver en lang tour de force igennem de vanlige sjove og især pinlige optrin med lumre undertoner.
Så skal Casper score gymnasiepiger ved at spille mundharpeblues, så bliver Frank taget for at være pædofil, da han vil beskytte Bo imod drillerier (Bo har en utrolig lille pik - et af filmens vigtigste temaer), så skal Casper ondulere en frodig naturpige og vil have Frank med på en trekant (Frank nøjes dog med at stikke ét led af en nervøs pegefinger ind imellem ballerne på hende), så falder Bo i åen, så ryger alle sig pivskæve i Årets Joint på Skanderborg Festivalen, så springer en eller anden ud som skabsbøsse (med hard core-analsex og oralsex til roden, gæt selv hvem), så afbryder Frank en Thomas Helmig-koncert (naturligvis under nummeret Stupid Man) i underdrenge og står og skriger fra den store Bøgescene på Bo, som med ét er blevet pist væk.
Og det sidste er faktisk ikke så godt.
For selve årsagen til, at Bo skulle med på turen, var, at Frank ville bevise, at han kunne være en udmærket far for det barn, som Mia Lyhne venter - men som hun nu overvejer at abortere, fordi Frank er en drengerøv, der aldrig kan blive en ”ordentlig” far.
Endegyldigt undertrykt
Det er i grunden filmens - og tv-seriens - faktisk temmelig alvorlige pointe:
Den moderne mand er efterhånden endegyldigt undertrykt af kvinder, ja, de bestemmer sågar, om han er ”god nok” som far, og efterhånden er den eneste acceptable måde, han overhovedet kan være sit biologiske køn på - med bandeord, jagt, bål, vold, druk, hærg, riter, nøgenhed, fysisk udskejelse og promiskuøs sex - i rollen som en værre ”klovn”.
Alt det sandt maskuline, ja, selve Manden, er i et gennem-femininiseret samfund ganske enkelt reduceret til noget, vi griner af.
Klovn - the Movie har premiere 16. december 2010.
