Nyhed
10. jan. 2013
Klaus Kinski anklaget for incest
Klaus Kinski i en af sine glansroller som megaloman forretningsmand og operaelsker i Werner Herzogs Fitzcarraldo. Foto | Thomas Mauch

Klaus Kinski anklaget for incest

Datter til det afdøde skuespiller-ikon Klaus Kinski anklager ham for at have voldtaget hende gentagne gange over en periode på fjorten år.

Af Mads Suldrup

En tung skygge er ved at blive kastet over en af tysk filmhistories helt store skuespillerstjerner. 

Klaus Kinski, der døde som 65-årig i 1991, beskyldes af sin ældste datter, Pola Kinski, for at have stået bag adskillige voldtægter af hende - fra hun var fem år gammel, til hun blev nitten. 

Det skriver The Hollywood Reporter

Anklagerne kommer for dagen i Pola Kinskis selvbiografi, Kindermund (Barnemund, red.), der er udgivet i dag. 

I bogen beskriver 60-årige Pola Kinski, som er pensioneret skuespiller, hvordan hendes far flere gange angivelig slog og voldtog hende for derefter at få dårlig samvittighed og overdynge hende med gaver. 

”Han så mig som sit eget lille sexobjekt. Jeg havde ikke lyst, men han var ligeglad. Han gjorde bare, hvad han havde lyst til,” udtaler Pola Kinski til det tyske magasin Stern. 

Original med iltert temperament
Klaus Kinski er med sine maniske øjne og ekspressive gestik blevet lige så kendt for sit glimrende skuespil i især Werner Herzogs tidlige film (for eksempel Aguirre, Fitzcarraldo og Nosferatu) som for at være en kontroversiel original med et usædvanlig iltert temperament. 

En episode under indspilningerne i Amazonejunglen af Fitzcarraldo fra 1982, hvor Kinski over flere minutter går amok på en sagesløs produktionsleder, er således blevet herostratisk berømt. 

Scenen er central i Werner Herzogs portræt af Kinski, Min bedste fjende, der dokumenterer hans sommetider psykotiske adfærd, men også hans unikke talent på det store lærred. 

Slut med idolisering
Det er netop denne generelle hyldest af Klaus Kinski, som Pola Kinski vil gøre op med. 

”Jeg kan ikke holde ud at høre det længere. ’Din far var et geni!’ Idoliseringen er kun blevet værre siden hans død,” udtaler hun. 

Om Pola Kinski også mener, at hendes far har forgrebet sig på sin anden datter, den kendte skuespiller Nastassja Kinski, fremgår ikke af bogen.

Klaus Kinski under optagelsen af Fitzcarraldo

Relevante artikler

Nyhed
16. jan. 2013
Flere anklager mod Klaus Kinski

Flere anklager mod Klaus Kinski

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Tim Burtons film
Top 10
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film